Nyt om kage

Nyt om kage

Nyt om kage,

Inden længe har Bulderby fødselsdag og det skal fejres. Fredag d. 5. april fylder vi 38 år, men vi opfører os stadig som en på 5… Bulderbys fødselsdag fejres altid med kage. Meget kage. Og kaffe. Og Kage. I år har vi en ekstra overraskelse – det verdensberømte Cirkus Bulderby kommer forbi, og giver et brag af en forestilling, hvor akrobater, stærke drenge og piger og andet godtfolk vil optræde for jer. Cirkusforestillingen starter kl. 14.30, og når artisterne er færdige skære vi kagen over, og hygger sammen.

Kagen er et kapitel for sig, og vi ved aldrig helt hvordan den kommer til at se ud – for det er nemlig jer der skal bage den. Kagen er tegnet efter Søren og klippet ud i 18 dele og fra tirsdag eftermiddag kan der i køkkenet hentes skabeloner så du kan bage Sørens hoved, overarm (de er store !), eller fod (den er endnu større).

Der er totalt kage bage frihed, bag den du synes du er god til, og kom med den fredag morgen d.5. april, så samler vi kagen så den er klar om eftermiddagen

Vores køkken alf – Sara har valgt at hun ikke længere skal lave mad – øv. Men heldigvis har vi fundet en ny Sara som ikke hedder Sara men Marlene. Hun starter d. 3.4 og glæder sig rigtig meget til at lave mad til os. Sara slipper vi ikke helt, hun bliver nemlig ved med at være vikar på stuerne i huset. Det er vi også ret glade for.

Fredag d. 5. april er sidst frist for at tilmelde gamle mennesker til vores bedsteforældredag. Det er der ikke mange som har gjort endnu, og vi håner at mange flere vil komme på besøg denne dag. En din tilmeldingsformular blevet væk, så hænger der ekstra på tavlen i alrummet.

Husk også tilbagemelding vedr. sommerferiepasning. Der er et stort tilmeldingsskema på tavlen i alrummet. Jo mere vi ved om hvornår i holder ferie, jo bedre kan vi udnytte vores sparsomme personale ressourcer. Svar gerne hurtigst muligt.

9. maj har vi arbejdsdag med fællesspisning og valg til forældrerådet – det glæder vi os rigtig meget til. Vi skal have lavet en masse ting specielt på legepladsen, og vi håber at alle møder talstærkt op. Har du noget du synes vi skal få lavet, eller et projekt som du drømmer om at være ansvarlig for, så tag en snak med Søren. Mere information om arbejdsdagen kommer snarest.

Vi har for tiden en del nye folk i huset. Pædagogstuderende Hannah fra England og Bernie fra Australien – de skal være her de næste 4 uger, Anne-Sofie pædagogstuderende fra Danmark skal være her i 8 uger, og på tirsdag starter Kadijha som skal være i jobtræning i 3 måneder hos Katholt. Vi håber i vil tage godt imod dem.

En anden person i kommer til at støde på er Rianne – hun er Phd. studerende og forsker i børn sprog – sproget imellem børnene. Hun har laget en lille pjece i jeres barns garderobe, og en formular hvor hun beder om tilladelse til at der kan optages lyd og billeder til forskningsbrug. Vi synes det er et meget spændende projekt, og vi håber i vil støtte op om det. Rianne er i huset i morgen eftermiddag, og i har mulighed for at stille spørgsmål til hende om hendes projekt.

Nu begynder vejret at bliver varmere, så tjek at jeres barns garderobe indeholder tøj som passer til årstiden og passer til barnet (de vokser hurtigere end man tror)

 

Mange hilsner

Fra alle os i Bulderby

 

Comments are closed.