Nyt om valg og store hager

Nyt om valg og store hager

Kære alle,

Inden længe så skal I stemme om madordningen i Bulderby. Det I skal stemme om er, om I fra næste sommer selv vil smøremadpakker eller om I vil betale for det kommunale frokosttilbud. Det kommunal frokosttilbud, vil være mad leveret ude fra, og det vil være rugbrød med 3 forskellige slags pålæg og grønt. Den nuværende madordning i Bulderby kan af økonomiske årsager ikke forlænges. Det er op til jer hvad I vælger, og vi bakker op uanset resultatet. Har I brug for råd og vejledning i forbindelse med valget, så sig til vi hjælper gerne.

Valget kommer til at foregår som et elektronisk valg, og i modtagere én stemmeseddel pr. barn, i jeres e-boks.

Hvis man undlader at stemme, er det det samme som at stemme for, at vi skal have mad ude fra.

Har du brug for at læse begrundelsen for, at vi ikke kan fortsætte med den nuværende ordning, så kan den findes på børnehuset-bulderby.dk

I vuggestuen har vi fået nogle sej forstørrelsesglas. Vi bruger dem på legepladsen til at kigge på dyr vi finder under mos, grene og blade. Vi har også fundet ud af man få kæmpe øjne, mund og hage når vi kigger på hinanden med glassene. Indenfor har vi lavet en kæmpe balance bane ud af madrasser og puder, og vi har øvet os i at gå balancegang, hoppe og slå kolbøtter mens vi hørte musik.

De kreative har klippet julepynt som vi laminerer og hænger op i træerne på legepladsen – det bliver så dejligt. Det er hyggeligt at klippe og klistre sammen med børnene, selvom der lim, maling og glimmer ud over det hele 😊

Vi har fået en ny stak puslespil, med traktorer og andre arbejdsmaskinen de bliver også brugt rigtig meget.

God weekend

Fra alle os i Bulderby

Comments are closed.