Kom sne, kom jul, kom gaver nyt fra Bulderby uge 47-2013

Kom sne, kom jul, kom gaver nyt fra Bulderby uge 47-2013

Kom sne, kom jul, kom gaver

IMG_0838 IMG_0783 IMG_0786 IMG_0793 IMG_0830Uanset hvor meget vi forsøger at fortrænge det, så er der ikke noget at gøre – julen er på vej. Connie har stik mod alle juleregler, vi forventer et besøg fra nissernes befrielsesfront snarest, startet med guirlandeproduktionen inden 1. december. Planen er at lave en guirlande så lang, at den kan nå fra stue 1 til vuggestuen. Det er et tilbagevende årligt projekt, og det bliver spændende at se, om det bliver i år det lykkes.

Vi har uddelt sedler om pasning i julen, aflever gerne snarest mulig og seneste næste fredag. Der er ligeledes blevet ophængt tilmeldingssedler til vores julefest, torsdag d. 5. december, hvor vi klipper og klistre, spiser æbleskiver og får besøg af en lettere overvægtig mand med rød jakke og hvidt skæg. Denne mand vil gerne vide, hvor mange overraskelsesposer han skal medbringe – så meld jer til snarest. Inden længe omdanner vi gymnastiksalen til et meget hemmeligt julegaveværksted, hvor der ingen adgang er for forældre! Her laver vi flotte overraskelser i et unikt tidløst design, som under ingen omstændigheder kan byttes.

Vi vil også meget gerne have, at de er jer, der endnu ikke har svaret på forældretilfredsundersøgelsen gør det. Det tager ikke ret lang tid, og vi vil rigtig gerne have jeres tilkendegivelser.

Toke er starter på stue 1, et stort velkommen til ham. På stue 1 bliver der storproduceret perleplader i alle mulige faconer, farver og størrelser. Vi har i år indkøbt 144.000 rørperler, det er spændende at se hvor lang tid lageret holder.

De store børn har været på tur til Kvindemuseet, hvor de bl.a. prøvede at klæde sig ud, som da deres oldeforældre var børn. De prøvede også at gå i skole som i gamle dage, og gik på opdagelse i børnemuseets verden. Dem der blev hjemme blev sat i sving med hammer og skruemaskiner og hjalp Søren med at istandsætte legepladsen.

Gode gamle Lasse har været vikar, og han havde sammen med Agge gymnastik med de to yngste hold.

Det er koldt, vådt og ved at nærme sig vintertid, så HUSK at få vintertøjet med alt hvad det indebærer af huer, handsker, støvler overtøj osv. opdateret i garderoberne. Ved samme lejlighed er det en god idé at tjekke, om børnenes kurve indeholder ekstratøj, der svare til årstiden.

Vi har de næste 8 uger besøg af en studerende, Ann, fra Skolen for Pyskomotorik – det der tidligere hed Afspændingspædagoguddannelsen. Hun laver massage- og afspændingsforløb for en gruppe børn, og det er mening, at hun skal lære personalet, hvordan vi selv kan lave små forløb med massage og afspænding. Der hænger opslag på stuerne om hendes arbejde, for dem der kunne have lyst til at vide mere.

 

Vuggestuen har været ude i regnvejret for at test, om Gore-Tex er så vandtæt som det påstås. Det er Alfreds flyverdragt i hvert fald ikke. Shamira, Emma, Thea og Ingeborg har slået koldbøtter på madrassen, mens Søren har sunget fjollede snage. Konrad og Anton hjalp med at lægge vasketøj sammen. De gule mænd har fejet legepladsen og sat ny op låge ned til kælderen, derudover er de er i fuld gang med at støbe stolper i jorden til en ny baglåge.

 

Alt i alt en ganske fantastisk uge i Bulderby – Go’ weekend til at alle


Ikke-kategoriseret
Comments are closed.