Nyt fra gulvet uge 46

Nyt fra gulvet uge 46

Vi har haft en dejlig uge med fuld fart på alle stuer. Stue 1 har igen i SDC13806denne uge været til en fantastisk fødselsdag – denne gang var det Fridas tur til at blive fejret. Det var en god dag med hurra, sang, dejlig mad og kage og hyggelig leg. Tak for det. Endnu en flok friske børn og voksne, denne gang fra stue 2, har været på tur til det nye Moesgaard Museum – det er et rigtig godt sted med mulighed for mange oplevelse for både børn og voksne. Vi ville bare ønske at det lå lidt tættere på, det er en meget lang bustur derud. Hjemme passede Agge og Søren de små på stue 2 og de fik alle lært grundprincipperne i pudekamp og fik sunget rigtig mange sange – de gode gamle klassikere: Jeg ved en SDC13799mågerede”, ”Min laks den danser tango” og ”Se den lille kattekylling”.

Stue 3 hygger med bilbaner, og puslespil bliver der lavet rigtig mange af. Har I nogle puslespil, som jeres børn er vokset fra, så modtagere vi dem meget gerne. Stue 3 har for tiden nogle nye børn, som synes det med at gå i vuggestue er spændende, men også lidt farligt uden mor og far – de bruger derfor meget tid på at sikre, at disse børn får den tryghed, der gør, at de tør tage del i vuggestuelivet.

I ugens løb har hele personalet være på kursus i 1. hjælp. Det er SDC13794noget vi skal hver 3. år. Selvom det er noget, vi håber, vi aldrig kommer til at bruge, så er det rigtig godt at få det genopfrisket, så vi er klar, hvis det skulle blive nødvendigt. Vi føler os derfor nu kompetente til at klare alt fra asfalt-eksem til en mindre blindtarmsbetændelse.

Børn må gerne have legetøj med hjemmefra, men vi vil af sikkerhedsmæssige hensyn ikke have legetøj med batterier, ligSDC13790esom gamle mobiltelefoner indeholder mange farlige ting, der gør dem uegnede til legetøj. Og husk, at legetøj, der larmer og er møgirriterende derhjemme, helt sikkert også er det i Bulderby.

Det er nu ikke længere muligt at tilmelde sig pasning i juleferien. Bulderby har åbent sidst dag d. 23.12 og åbner igen mandag d. 5. januar. I den mellemliggende periode er der helt lukket, og personalet sendt på ferie.

 

Forældresamarbejde:

I forældrerådet og i personalegruppen taler vi tit om forældresamarbejde, og vi tænker, at det er en god idé at SDC13755genoptrykke de tanker, vi arbejder ud fra, når vi tænker forældresamarbejde. Vores fornemste opgave er at samarbejde med jer om det fælles fokus at sikre jeres barn den bedst mulige udvikling i samspil med andre børn. For at vi kan det, kræver det åbenhed og tillid fra både jer og os. I skal have tillid til, at vi vil jer og jeres barn det bedste, og I skal være åbne omkring at indgå i dialog med personalet omkring de bekymringer, I evt. måtte have omkring jeres barn.

 

Personalet forventer

  • at I kommer til os, når der er noget, I er usikre på omkring jeres barn eller de andre børn
  • at I tager aktivt del i det, der foregår i institutionen, tager stilling til opslag og beskeder, og får afleveret tilmeldinger, deltager i arrangementer og holder jer orienteret i nyhedsbrev.
  • at I deler jeres barns sorger og glæder med os – så vi ved, hvis der er noget, vi skal være specielt opmærksomme på.
  • at I kommer til os med det, der frustrerer jer, og at utilfredshed bliver bragt på banen i en ordentlig tone.

 

I kan til gengæld forvente et personale, der

  • er fagligt velfunderet, engageret og som brænder for at arbejde med jeres barn
  • har tid til at tale med jer om det, der bekymrer jer
  • henvender sig til jer, hvis vi er bekymrede for jeres barns udvikling
  • deler store og små oplevelser, vi har med jeres barn, med jer

Samarbejdet foregår både i den daglige ”garderobe”-snak, og i mere formelle forældresamtaler. Vi holder opstarts- samtaler en af de første dage, jeres barn er her i Bulderby, og når det har været her i ca. 3 måneder. Derefter er der samtaler ca. 1 gang om året og ved overgang fra vuggestue til børnehave. Derudover holder vi samtaler hvis vi, eller I synes der er noget særligt, som er nødvendigt at tale om. Alle samtaler er som udgangspunkt et tilbud og dermed frivillige. Men vi opfordre til, at I deltagere – det er en god mulighed for at tale lidt mere i dybden om vigtige emner. Synes I, vi er kommet bagud med samtalerne, så har i sikkert ret – sig det til personalet på stuerne, så finder vi snarest et tidspunkt.

Tidspunkter til samtaler bliver som udgangspunkt meldt ud i god tid og tiderne vil være om formiddagen.

 

X i kalenderen;

  1. 12 Julefest for børn, voksne, søskende og forældre – fra kl. ca. 14.30 til 16.00

Ikke-kategoriseret
Comments are closed.