Nyt om mad og meget andet

Nyt om mad og meget andet

Inden længe er det tid til, at vi skal have madordning i Bulderby. D. 1. juli siger vi farvel til madpakker og goddag til frisk, hjemmelavet økologisk mad. Vi er så småt ved at være klar, og vi glæder os.

fennilkeVores kostordning består af frokost og eftermiddagsmad. Det vil sige, at I kun skal medbringe morgenmad samt 3 stk. frugt pr. uge, som kommer i en fælles pulje og bliver brugt i forbindelse med primært eftermiddagsmaden. Det vil ikke længere være muligt at få opbevaret mælk, yoghurt og lignende i Bulderbys køleskab, da fødevarekontrollen kræver, at der er skarp adskillelse af institutionens og Bulderbys fødevarer – så det bliver I nødt til at medbringe i portionsstørrelser.

Vi overholder i vores kostordning de krav, der er til kostsammensætning. Kostordningen bliver så tæt på 100 % økologisk som muligt, og vi arbejder ud fra et princip om, at bruge de grønsager som hører årstiden til. Det gør vi for at spare penge, da årstidens grønsager ofte er billigere og bedre end at købe grønsager uden for sæsonen. Vi vil veksle mellem kolde måltider, med lune retter, og dage med varmt mad. Der vil være mange grønsager samt friskbagt brød, og kun lidt kød og fisk. Vi vil så vidt muligt lave mad af halalkød, og når vi ikke gør det, vil der være et alternativ til de børn, som kun spiser halalkød. Derudover tager vi kun specielle hensyn, hvis der foreligger en lægeerklæring på bestemte fødevarer, som et barn ikke må få.

rabarberVi har været så heldig, at få midler til at indrette vores køkken med gode maskiner og de rigtige arbejdsredskaber, og det gør, at vi nemt kan bage brød i store portioner og lave mad til flere dage. Det betyder også, at vi regner med at have mulighed for at børnene deltagere i madlavningen. Vi regner med at kunne bruge grønsager fra vores egen have i produktionen, og i det hele taget gøre måltidet og tilberedningen til en pædagogisk aktivitet.

Tre dage om ugen får vi hjælp af en madmor/-far, en dag laver Søren mad og en dag laver Kirsten mad. Vi har netop nu opslået en stilling som 12 timers madmor/-far, og vi har fået mange spændende ansøgninger.

Vi ved, der er rigtig mange holdninger til mad og kost, og flere har givet udtryk for bekymring for ”hvad nu hvis mit barn ikke kan li’, det der bliver serveret” – til det kan vi kun sige, ”Det skal nok gå”. Man skal lige vende sig til nye tiltag, men vi tror på, at det, at vi som voksne spiser med, og det at børnene ser at ”naboen” spiser, gør at selv de kræsne børn får lyst til at smage på det nye og farlige. Vi vil udvikle et system, så i kan følge med i, hvad vi har fået at spise , så i hjemme kan få en snak om maden i Bulderby.

I næste uge tager vi torsdag på tur til Baobab – vores søsterinstitution på Runevej – for at spille den årlig BulerBab Cup – en spændende fodboldkamp hvor meget står på spil! Ud over æren får vinderne den berømt BulerBab-pokal, som vinderholdet skal passe godt på i det kommende år.

Vi blev desværre nødt til at aflyse vores arbejdsdag pga. for lidt tilmeldinger, det er vi kede af. VI har stadig en masse små projekter, som vi meget gerne vil have hjælp til, så hvis nogen kan afse en halv eftermiddag til lidt praktisk arbejde så kontakt Søren.

Næste fredag er det Grundlovsdag, og da ingen har tilkendegivet behov for pasning, så er Bulderby helt lukket denne dag. Det var så den sidste helligdag/ fridag i dette forår, og vi ser frem til nogle uger, hvor vi skal være på arbejde i 5 dage! Men inden længe banker sommerferien på døren, og har nogen brug for at ændre eller få genopfrisket hvornår I har meldt sommerferie så kontakt os. Det er for os meget vigtigt, at I overholder de udmeldinger, I har givet os, da vi bruger dem til at planlægge personalets ferie og mødetider. Det gør en stor forskel, hvis der pludselig er flere børn end planlagt.

Vi har i Bulderby fundet en fin lille dværgkanin, så hvis I kender nogen, der savner en lille nougatfarvet snuskebasse af en kanin, så sig til. Den er lige nu i kærlige pleje hjemme hos Søren og Alfred.

 

 

 

 


Ikke-kategoriseret
Comments are closed.