Nyt fra store og små

Nyt fra store og små

Nyt fra store og små,

Så ser det ud til at verdens længste vinter endelig har sluppet sit tag og varmen, solen og udelivet trænger sig på. Det er dejligt, det har vi trængt til længe.

Vi er ude fra tidlig morgen til sen eftermiddag, og spiser gerne ude under åben himmel når det er muligt. Vi leger i sandkassen, bygger huler af mælkekasser og brædder, læser historier på pallesofaen, finde dyr under de rådne træstammer, leger gemme i Hekseskoven og har hyggelige samtaler på bænken. Det er så dejligt – det er som om Bulderby bliver dobbelt så stor, når vi kan indtage legepladsen i sin helhed. Ny venskaber opstår når man i hækken udtænker skumle planer om hvordan man skal snyde de voksne.

Der er meget snak om strejke og lockout, og det er meget svært at blive klog på hvad der sker – allerhelst vil vi bare passe vores arbejde og se kirsebærtræet spring ud i fuld flor sammen med jeres børn, men om overenskomstforhandlingerne ender med en aftale, eller en konflikt er ikke noget vi bestemmer. Desværre.

Århus er ikke udtaget til at strejke, men vi er, hvis der ikke findes en aftalen inden, eller forhandlingerne ikke forlænges, lockoutet fra d. 28. april. Søren, studerende og uorganiserede medarbejder er ikke lockoutet og derfor kan et meget begrænset antal børn blive passet i Bulderby, hvis lockouten træder i kraft. Søren må ikke passe børn, men skal være på arbejde under lockouten, så derfor drejer det sig om at 3-6 børn kan blive passet hverdag i tidsrummet 8-14. Der er mange regler der træder i kraft i forbindelse med en lockout, og dem vi nødt til at følge – vi håber ikke det kommer til en lockout, men vi opfordre alle til at begynde at planlægge hvordan hverdagen skal hænge sammen hvis lockouten rammen Bulderby.

Vi skal nok orientere når vi ved mere – og vi har på hvor vores hjemmeside, www.børnehuset-bulderby.dk lavet menupunktet ”lockout” hvor vi nok skal holde jer opdateret.

Torsdag d.3. maj har vi arbejdsdag. Det er dag hvor vi i fællesskab, børn, voksne og personale laver en masse praktiske ting, som gør Bulderby lidt pænere. Det er en dag vi er meget glade for, og hvor vi sammen når en hel masse. I år skal vi blandt andet give værkstedsbygningen olie, reparere legehuse, haveborde og andet udeinventar. Vi skal have bygget et bibliotek i fodboldstuen, bygget træheste til legepladsen, ryddet op i bøger og legetøj og meget andet. Der er opgaver for alle og store og små kan deltage. Selvom det er arbejde, så plejer det at være rigtigt hyggeligt, og mens man skovler sand, så kan man jo også lige få en snak med den forældre man ellers aldrig møder.

Vi starter kl. 14.30 men kom når du kan, og hjælp det du orker. Vi slutter af med hotdog fra bål kl. ca. 17.30. Vi håber og regner med at se rigtig mange til dette arrangement. Tilmelding på opslag i alrummet.

Vi har på tavlerne i alrummet ophængt opslag vedr. sommerferie – vi har brug for at vide hvornår i holder sommerferie, så vi kan planlægge personalets ferie og så vi kun bruger de nødvendige ressourcer på vikarer. Svar hurtigst muligt, og alle senest på mandag!

Det sker i Bulderby:

3. maj arbejdsdag

7. maj Sidste frist for tilmelding til bedsteforældredag

11. maj Dagen efter kr. himmelfartsdag – LUKKET ingen tilmeldte til fællespasning

18. maj Bedsteforældredag

5. juni Grundlovsdag – LUKKET ingen tilmeldte til fællespasning

Mange hilsner fra alle os i Bulderby

Comments are closed.