Legepladsen som læringsrum og frirum

Legepladsen som læringsrum og frirum

I Bulderby tænker vi legepladsen som et pædagogisk læringsmiljø, som giver mulighed for at følge børnenes perspektiver gennem hele dagen – vi indretter legepladsen som læringsrum, og sætter fokus på børn og voksne som undrer sig, leger og er nysgerrige sammen.

Når Bulderby hedder Bulderby, så er det ikke bare fordi at alle de andre gode navne var taget nede i fordelingshatten – i Bulderby er vi meget inspireret og optaget af det børneunivers som Astrids Lindgren skaber og formidler i sit forfatterskab. Det er et univers hvor barndommen har værdi i sig selv, og hvor det som er det centrale i dagligdagen, er legen og de nære relationer til andre børn og voksne.

Leg har i den gamle dagtilbudslov været reduceret til noget sekundært, til noget som var underlagt læring. Legen blev opfattet som noget ligegyldigt uden større værdi, som noget barnligt og som en bi-ting til læring. Heldigvis er der sket et paradigmeskift i den nye lov om læreplaner, og legen er igen blevet et helt centralt tema.

 

Hvorfor er leg godt?

Det er der rigtig mange holdninger til, og det vi tænker er:

  • Når børn leger bliver de glade
  • Leg gør børn sociale
  • Leg udvikler motorik og kendskab til kroppen
  • Leg udvikler sprog, kommunikation
  • Leg udvikler forståelse for sig selv og andre
  • Leg er samarbejde
  • Leg udvikler demokratiske færdigheder
  • Leg udvikler kreativitet
  • Leg er at lære at bruge sin egen tid
  • Leg kan bruges til at bearbejde gode og dårlige oplevelser.

 

Men allermest vigtigst så er legen fri – og legen er børnenes egne. Børn ved udmærket godt hvornår vi prøver at lære dem noget – de ved godt at det ikke er leg når vi hopper konsonanter eller læser Hr. Skæg – ikke at der ikke skal være plads til det, eller at det ikke er nødvendigt, – men det er ikke leg.

Den ægte udviklende leg er uden formål, uden planlagt start og slutning – og det er den specielt også, når den foregår på legepladsen.

 

Hvordan skabes det gode læringsmiljø på legepladsen?

Vi tænker at man mange steder kan opleve, at legepladsen er noget man bruger når børnene larmer for meget indenfor. Specielt drenge bliver tit set på som nogen man bedst kan håndtere hvis de er udenfor, eller legepladsen bliver set som en nødvendighed for at pauseplanen kan hænge sammen. Det vil sige at legepladsen blive set på som en strukturel funktion der skal løse problemer, mere end som et sted som ligesom barndommen har værdi i sig selv og som kan noget vigtigt i forhold til understøtte børnenes udvikling, leg og interesser.

 

 

På legepladsen er vi alle lige, og alle kan noget der er vigtigt. Det barn, som måske ikke er god til at være i små rum med mange børn, eller som ikke trives så godt i det store fællesskab, får albuerum til at vise hvem hun er, og kan blive set på en anden måde, end hun måske bliver i lege og aktiviteter som foregår indenfor. Legepladsen kan med andre ord i langt større grad end inde-rummet, fungere som et inkluderende fællesskab, hvor alle har mulighed for at være gode til noget og være nogen som er spændende!

 

Praksis fortælling:

To drenge, som mellem os ikke lige var de mest kvikke af slagsen – dem der altid fylder lidt for meget, og kommer til lave lidt for meget ballade, var blevet sendt ud for køle lidt af – vi kan kalde dem Sven og Bjarne. De begyndte at bygge et hus af mælkekasser og en gammel presenning, og den voksne på legepladsen spurgte interesseret ind til, hvad det var de lavede – det var et asteroidemuseum. Børnene fandt selv sten som de lagde til udstilling på brædder i museet. Flere børn kom til og det blev lavet rundvisninger og fortalt lange historier om asteroiderne – nogen mente at man skulle have billetter, og den voksne fandt farver, papir og sakse frem og der blev lavet billetter, og legen fik nyt liv.

Det blev til en leg som fik sit helt eget liv i flere timer – en leg som børnene skabte med meget få midler og med næsten endnu færre midler understøttet af den voksne. To børn som ikke altid havde det nemt, fik en kæmpe succes- oplevelse ved denne selvskabte aktivitet.

Dette eksempel viser hvad der kan ske, når den voksne holder sig i baggrunden, er observerende, understøttende og hjælper – men lader børnene selv udstikke retningen.

 

Hvad er de voksnes opgave?

Det er de voksne som skal skabe det gode frirum på legepladsen – og hvad er det så tænker i uden at sige det ret højt–det skal jeg nu fortælle jer:

Børn leger for at lege og ikke for at lære, så man bliver nødt til at indrette legepladsen, således at de har mulighed for at lære noget, mens de leger. Det gør vi ved at:

  • Vi tilstræber rod, og kaos
  • Vi forsøger at laver steder, hvor man kan blive væk
  • Vi vil gerne have at børnene bygger om
  • Vi lader børnene få let tilgang til byggematerialer,
  • Vi har adgang til dyr, planter, træer og buske.

Vi har ikke ret mange ”rigtige” legeredskaber på legepladsen – i stedet for har vi mælkekasser, brædder i alle mulige størrelser, paller, plastikkasser, presenninger, gamle bildæk og andet som kan benyttes som byggematerialer. Ting og materialer som kan bruges i børnenes leg – Vi elsker nemlig når børnene bruger deres fantasi og bygger, og gennem konstruktionslege eksperimenterer og afprøver ideer.

Et andet vigtigt element på en god legeplads er adgang til natur og naturfænomener. Vi har mange træer og buske, bakker man kan løbe op og ned ad, gamle rådne træstubbe fyldt med kravl, bær man kan smage på, tidsler og brændenælder man stikker og brænde sig på, snegle vi kan kigge på, fuglekasser og foderbræt til fuglene. Vi har urtehave, højbede og drivhus.

Naturen kan man være fælles om, undres sammen om, og sammen udforske, se, høre, lytte, udforske og blive klogere på. Vi kan eksperimentere – hvad er hurtigst en snegle eller en regnorm (Det var regnorm for sneglen faldt i søvn).

Mange børn oplever i naturen at få et centrum uden for sig selv – at kunne opleve at være en del af en større sammenhæng og at det man gør mod naturen har betydning – natur kan man være fælles om og dele. Hvis ikke den tilfangetagne mariehøne får friske blade så overlever den ikke, og hvis ikke vi hjælper regnormen væk fra vandpytten, ja så drukner den.

Sven og Bjarne kom en dag og spurgte mig, om jeg faktisk godt viste at myre smager lidt ligesom saftevand – og deres søster, vi kan kalde hende Bente, kom og spurgte mig om, hvordan man fik sneglen ind i sit sneglehus igen.

 

Man må komme til skade, stikke sig, brænde sig og falde og få mærker – jorden er ikke giftig

Når man brænder sig på brændenælderne, kan vi sammen snakke om at dem skal man prøve at undgå, og hvis man kommer til at brænde sig på dem, kan man putte mælkebøttesaft på det brændte sted.

Vi kan sammen holde øje med edderkopperne i hækken – kan de mon bedst lide at spise fluer eller mariehøns, og hvor gør edderkoppen af alle de æg den slæber rundt med på ryggen?

Vi kan plante ærter, majs og spegepølse- hvad gror og hvad rådner? Smager det godt når vi plukker det for tidligt eller er det bedre at vente til det er mere modent?

Naturen er en uudtømmeligkilde til forundring og til at skabe og pirre nysgerrigheden – nysgerrighed er godt, for når man er nysgerrig, så lærer man.

Vi er ikke så optaget af hvad børn er interesseret i – men vi er optaget af at alle børn er nysgerrige på deres omverden, og at der hele tiden er et eller andet, som de synes er helt fantastisk spændende.

Man må gerne komme til skade – når børn leger så bruger de kroppen, og når man bruger kroppen, så kommer man engang imellem lidt til skade. En legeplads skal ikke være meget farlig, men den må godt være lidt farlig. Vi tænker at vi gerne vil give børnene retten til blå mærker tilbage igen. Det betyder at vi giver plads til vilde eksperimenter.

Man må fx godt prøve at køre ned ad rutchebanen, mens man sidder i en murebalje. Eller man må prøve at stable 8 mælkekasser oven på hinanden. Man må godt køre rigtig hurtig i moon-car rundt om hjørnerne så hjulene letter fra jorden og man må også godt prøve at spise rigtig mange sure paradisæbler fra træet, så man får ondt i maven.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan kommer du i gang med at skabe det gode læringsmiljø på legepladsen:

 

Slip kontrollen og lad kaosangsten hænge i garderoben:

En spændende legeplads – er en farlig legeplads. Sørg for at have styr på den grundlæggende sikkerhed – at ingen kan stikke af, og der ingen farlige klemfælder er. Lær at leve med at rod er godt, meget rod er meget godt.

Skab varierede legemiljøer, med fleksibel indretning som kan ændres og følge børnenes leg

Tænk i at skabe ly, læ og skygge. Tag ”ikke-rummene” i brug. Brug området under trappen, bag ved affaldskontainerne, inde i hæggen, eller oven på legehuset. Tænk i rum som ikke ender, men som indbyder til bevægelse. Tænk på motorikken, lav et kupperet terræn, lad en del af legepladsen være uberørt at havemændene.

 

Tænk i rum og zoner

Områder til fordybelse, områder til cykling, områder til konstruktionslege. Kan der evt. indrettes et udeværksted hvor man kan tegne, lave perle, spille spil – næste alt man laver indenfor kan også laves uden for. Prøv at sende de stille og lidt forsigtige børn ud og lave perle, og lade de mere vilde lege Star-wars ninja monster leg på stuerne. Lav afskærmning mellem rummene.

 

Tænk i fleksible materialer:

løse materialer af forskellig karakter – brædder, mursten, kasser, pap, paller, dåser, bildæk, en gammel motor. Ting som kan understøtte børnenes fantasi.

 

 

Den frie leg gør børn demokratiske

I Bulderby værner vi om og beskytter børnenes ret til den fri leg – det har vi altid gjort, fordi den frie leg er ligeså vigtig for børns sunde trivsel og udvikling, som kaffe er det for de voksnes.

 

Økonomi professor Steven Horwitz, har en anden måde at beskrive vigtigheden af den fri leg, set i forhold til demokratisk dannelse. Han siger ”at i den fri leg lærer børnene nogle af de egenskaber som er livsvigtige for et demokrati. Fri leg er frivillig. Alle har en mulighed for at trække sig, når de ønsker det, så derfor må børnene være opmærksomme på andres behov og interesser, hvis de ønsker at holde legen i gang. De må lære at håndtere konflikter, om fairness, de kan ikke bare kalde på en voksen for at få opbakning til at løse en konflikt med et andet barn”

Bruges legepladsen og indrettes legepladsen som et læringsrum, kan dette være rigtigt godt sted for barnet til at blive ikke bare klog på sin omverden, men også på sig selv.

Kontakt os gerne, eller kig forbi Bulderby til en snak om legepladspædagogik.

 

Kærlig hilsen

Fra Alle os i Bulderby

 

 

 

Comments are closed.