Forældre samarbejde
Vores fornemmeste opgave er at samarbejde med jer om det fælles fokus at sikre jeres barn den bedst mulige udvikling i samspil med andre børn. For at vi kan det, kræver det åbenhed og tillid fra både jer og os. I skal have tillid til at vi vil jer og jeres barn det bedste, og I skal være åbne omkring at indgå i dialog med personalet omkring de bekymringer i evt. måtte have omkring jeres barn.
Forældrerådet har sammen med personalet udarbejdet nedenstående retningslinjer for “Det gode samarbejde – et fællesansvar”
Personalet forventer
• at I kommer til os, når der er noget I er usikre på omkring jeres barn, eller de andre børn
• at I tager aktivt del i det der foregår i institutionen, tager stilling til opslag og beskeder, og får afleveret tilmeldinger, deltager i arrangementer og holder jer orienteret i nyhedsbrev.
• at I deler jeres barns sorger og glæder med os – så vi ved hvis der er noget vi skal være specielt opmærksomme på.
• at I kommer til os med det der frustrerer jer, og at utilfredshed bliver bragt på banen i en ordentlig tone.
I kan til gengæld forvente et personale, der
• er fagligt velfunderet, engageret og som brænder for at arbejde med jeres barn
• har tid til at tale med jer, om det der bekymrer jer
• henvender sig til jer, hvis vi er bekymrede for jeres barns udvikling
• deler store og små oplevelser vi har med jeres barn, med jer