Nyt omm sne – uge 06 2014
Sikke et vejr! Ugen har budt på alle børns yngling vejr: SNE! Vi har været ude flere gange om dagen for at kaste med sne, bygge snemænd, og køre ræs ned af kælkebakken. Det har været rigtigt sjovt, og alle har nydt det, selvom det kan være besværligt med alt det vintertøj, som skal af og på.
Vi har været ramt af sygdom blandt personalet, influenza og halsbetændelser, så den faste stab har været voldsomt reduceret i denne uge. Heldigvis har de, der har været raske taget en ekstra tørn og sammen med vores gode vikarer fået dagene til at hænge sammen. Derudover har I også nogle ganske fantastiske børn, som er rigtig gode til at hjælpe til med at rydde, lave frokostrullebord og som er rigtig gode ved hinanden – det er godt se.
Inden for bliver det spillet spil, så det får Las Vegas til at ligne en spillehal i Palles Tivoli; Uno, Kalaha , Sorte Per, Safariskole og mange andre spil er meget populære. Spil er en ikke bare hyggelig, de er et rigtig godt pædagogisk redskab til at lærer at vente på tur, en øvelse i at tænke ”forud”, godt for motorikken at træne at holde kort og en god øvelse i at være sammen med andre om noget. Det kan klart anbefales, at I spiller spil derhjemme, og det er vores oplevelse, at børn på 3 år sagtens kan spille f.eks. Uno, og at spil kan blive et hyggeligt alternativt til Ramasjang
Ligesom personalet har også rigtig mange børn været ramt af sygdom i tiden efter nytår. Vi har meget stor forståelse for, at det kan være svært at få kombinationen af syge børn og et arbejdsliv til at gå op. Men vi har desværre ikke mulighed for at passe syge børn i Bulderby. Syge børn har brug for ro, nærvær og en voksen tæt på for at blive hurtigt raske, og selvom vi gerne ville, så kan vi ikke tage os af syge børn i Bulderby, uden at det går ud over alle de raske. Et barn der derhjemme måske kun virker lidt sygt vil virke mere sygt i Bulderby. Så vi opfordrer for jeres børn skyld, og ikke mindst for de raske børns skyld, at I holder jeres børn hjemme, til de er helt raske. Vi henviser til sundhedsstyrelse retningslinjer som siger at ”…børn er syge når deres almene sundhedstilstand afviger væsentligt fra det normale” og at: ”Børn skal have været feberfri et døgn uden feber nedsættende medicin, inden de kan modtages i institutionen igen”.
Igår havde vi årets første forældrekaffe med levende lys og vinterstemning udenfor vinduerne. Det var hyggeligt og velbesøgt, og så blev vi trakteret med Josefine og Williams mors hjemmebagte boller, som alle børnene vist fik prøvesmagt alle smagsvariationerne af. Vi skulle hilse og sige, at de var gode. Forældrerådet prøver som et eksperiment at flyttet forældrekaffe fra fredag til torsdag.
Vinterferien er lige om hjørnet, hvis I har planlagt at holde ferie, vil vi meget gerne have besked om det, så kan vi tilrettelægge uge 7 ud fra det.
Go’ weekend
Fra alle os i Bulderby.