Nyt om stort og småt
Fra den 1. februar er det ikke længere muligt at ringe til vores hovednummer 8713 8172 – kommunen har besluttet at nedlægge dette nummer for at spare penge. Derfor skal du, hvis du vil i kontakt med os, ringe direkte til stuerne.
Stue 1: 23844674
Stue 2: 23844675
Stue 3: 23844676
Kontor: 23844677
Da vi ikke synes, at voksne kan være nærværende, når de kigger på telefoner, vil vi meget gerne opfordre til, at I ikke sender os sms-beskeder, men ringer i stedet – er det svært at komme igennem til en stue så ring bare til en af de andre, de skal nok give beskeden videre. Vi vil altid af hensyn til planlægning af dagen, gerne have besked hvis jeres barn holder fri eller er syg.
I uge 7 er der vinterferie og af hensyn til planlægning af mødetider og indkøb til køkkenet, vil vi meget gerne vide, hvis I har planer om at holde fri. Der hænger lister til afkrydsning på stuerne. Der er også runddelt sedler om lukkedage i 2016 – vær opmærksom på at sidste frist for at tilkendegive ønske om pasning i de tre dage op til påske er d.12.02.16.
I modsætning til mange andre institutioner har vi i Bulderby ikke haft en søvn-politik. Det får vi nu, og den er i sin helhed vedhæftet dette ugebrev. Kort fortalt så har vi lavet en søvnpolitik, som følger kommunens anbefalinger, og som lægger sig op den megen forskning, der er på området. Det betyder, at vi fra mandag d. 25.01.16 ikke længere vækker børn som sover. Fra d. 01.08.16 stopper vi også med noter børnenes sovetider. Læs meget mere i den vedhæftede pjece eller spørg personalet på stuerne.
Til kalenderen:
Fastelavn afholder vi i år fredag d. 12.02. – hvor prinser, prinsesser, helte, forbrydere og måske en enkelt Elsa fylder Bulderby. Vi ”slå katten af tønden” og laver sjove konkurrencer. Forældre er velkomne.
Bedsteforældredag bliver fredag d. 18.03., hvor vi påske-hygger og spiser boller samme med alle de bedsteforældre, der måtte have lyst til at komme. Har man ikke en bedsteforælder, må man meget gerne sende en onkel/tante/søster/bror eller lignende. Invitation kommer senere.
Bulderbys fødselsdag er fredag d. 01.04. I år bliver vi 35 år. Det fejrer vi med en tur i Motorikhallen, som er et fantastisk sted for store og små. Vi har enkelte ledige pladser, så har man som forældre lyst til at tage med, er der mulighed for det.
Arbejdsdag med fællesspisning finder sted torsdag d. 14.04. Der er mange ting, som skal fikses på legepladsen samt i huset, så der er brug for stærke mænd og damer – og der er opgaver nok til alle! Efter endt arbejde spiser vi sammen.
Mange hilsner
Fra alle os i Bulderby