HURRA FOR BULDERBY

HURRA FOR BULDERBY

Fredag d. 1. april fylder Bulderby 35 år – og det skal fejres. Vi tager alle sammen på udflugt til motorikhallen, hvor vi skal lege, hoppe, springe og have det rigtig sjovt. Vi skal tidligt af sted og alle børn skal IMG_0418derfor denne dag være her senest kl. 7.45. Vi tager alle af sted, så der er ikke nogen hjemme hvis man kommer senere. Man må som forældre gerne tage med på turen. Vi har lidt ekstra pladser. Giv bare lige besked, hvis I ønsker at tage med. Om eftermiddagen skal vi afholde traditionerne og det betyder, at vi skal fejre dagen med kage, sang, kaffe, kage, saft og lidt mere kage. Kagen bager I og skabeloner til byens største kagemand udleveres allerede nu. Vi skærer kagen for kl. 14.30 og fortsætter indtil der ikke er mere kage men lukker til normal tid kl. 16.30. Vi ønsker os ikke noget, udover besøg af en masse glade børn og forældre.

Leg dig glad

I 35 år har de pædagogiske vinde blæst mange veje, men en ting har vi altid holdt fast i i Bulderby, – Legen. I Bulderby kan vi godt lide at lege – både børn og voksne. Leg er fantastisk og et godt udgangspunkt for at udvikle sig. Igennem leg bliver børnene sociale, de udvikler sig motorisk og legen er en psykisk stabilisator. Leg udvikler sprog og kommunikation, leg er samarbejde, leg er at bruge egen tid, leg er at udvikle kreativitet. Legen udvikler organisationsevne, leg udvikler forståelse for andre og leg skaber relationer og venskaber.

Desværre er det sådan at mange interessere sig for at begrebet leg skal erstattes af læring og begreber som tidlig start og skoleparathed & sågar begrebet ”Early Academics” ses i flere og flere sammenhænge. Tanken synes at være at man med en tidlig start kan sikre at børn bliver til noget, og at de får en bedre skolestart.

Det har vi aldrig været enige i i Bulderby og heldigvis er der nu flere forskere som stiller sig kritiske overfor om en tidlig start er en god ide, her i blandt psykologen Dion Sommer. Han påpeger at et tidlig fokuseret blik på, at børn skal blive til noget og kunne noget, indebære en stor risiko for at børn senere får præstationsangst, forværret selv- og impulskontrol og bliver hyperaktive – så det der en tidlig start kan ende med at blive et senere tab. Specielt når man er fokuseret på at børn skal kunne noget helt bestemt – det som vi kalder afkrydsningspædagogik, altså en fokuseren på om barnet kan hint og dette når det har en given alder.

Det som forskningen viser virker, en helhedstilgang hvor man ser på hele barnet og alt det barnet kan og understøtter dette med legende læring i et kreativt inspirerende mulighedsfyldt miljø. Børn skal have sanseerfaringer og have lov til at eksperimentere i et selvskabt miljø sammen med voksne som understøtter samt udfordrer og som også tør give slip og lade lege få sit helt eget uforudsigelige liv.

Ord skaber mening og når man giver børn i daginstitutioner betegnelsen ”førskolebørn”, så får man også et fokus på hvad de skal blive til i stedet for at have fokus på hvad de er. Vi her i Bulderby ser det som vores fornemste opgave sammen med jer at sørge for at jeres børn bliver til nogen i stedet for at fokusere på, at de skal blive til noget.

 

Det går stadig godt med vores kostordning. Vi får hver dag lavet 2 måltider sundt økologisk mad, og vi prøver så vidt det er muligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt at have børn med i køkkenet, som hakker, snitter, skræller, rører og indsnuser duft. Det er et fantastisk plus for vores hus, at vi har fået kostordning og ordningen har fundet et leje hvor den er blevet en integreret del af vores hus og ikke bare en ekstra opgave. Vi er lidt stolte over at 96% af de råvarer vi bruger er økologiske. Det fungerer også rigtig fint med at I medbringer frugt – vi har et stort udvalg af spændende frugt, som vi bruger i forbindelse med eftermiddagsmad, men dette kan vi ikke love er økologisk. Vi ved der er mange holdninger og økonomiske overvejelser i forhold til økologi og det blander vi os ikke i, men vi vil gerne opfordre til at har man mulighed for det, at man så medbringer frugt der er økologisk eller vælger frugt fra Danmark, da undersøgelser har vist at dette indeholder færre rester af sprøjtemidler end frugt fra udlandet.

Vi har tidligere skrevet om, at vi har meget få ressourcer, og at vi har måtte lave forskellige tiltag for at få enderne til at mødes. Flere forældre har spurgt os om hvordan de kan hjælpe os – og tak for det.

Det er en meget stor hjælp, at vi kan udnytte vores sparsomme ressourcer bedst muligt og det kan i hjælpe os med ved bl.a. at fortælle os når I holder fri – og gerne i god tid. Så hvis I ved at Poul-Svend holder fri torsdag om 14. dage så fortæl det på stuen. Derudover er det en stor hjælp, at vi i forbindelse med ferie får tilbagemeldinger om I kommer eller holder fri. I forbindelse med den netop overståede vinterferie var der flere dage hvor der manglede 12 børn i forhold til de tilmeldte. Havde vi viste dette, kunne vi have sparet udgifter til vikar.

Sidst men ikke mindst er det en stor hjælp at I holder ferie i de dage vi holder lukket – i dagene op til påske, i uge 29 & 30 og i dagene mellem jul og nytår. Ved at holde lukket kan personalet holde ferie, og vi kan spare vikarer. Vi har stor forståelse for at det kan være trælst når andre blander sig i hvornår man holder fri men at holde lukket betyder, at vi har lidt flere ressourcer at gøre med i det daglige, så overvej en ekstra gang om ikke mormor, tante-farfar eller moster Bente kunne have glæde af et sommerferiebarn, hvis I ikke selv har mulighed for at holde ferie.

Vi har på et år hvad der svare til 530 timer til vikarer. Det kan lyde af meget men det skal dække personalets ferier, sygdom, barsel og efteruddannelse. Så de 530 timer kan hurtigt bliver brugt og derfor bliver vi nødt til at udnytte dem bedst muligt.

 

God påske til alle

 

Comments are closed.