Spændende nyt om alt andet end kampfly

Spændende nyt om alt andet end kampfly

De vigtige byggesten

I sidste nyhedsbrev nævnte vi vores særlige fokus på børns sproglige udvikling og vigtigheden af, at alle børn opnår at have et godt og nuanceret alsidigt sprog. Det vil vi uddybe nærmere i denne uge.

 

Sproget er en afgørende byggesten for at børn kan deltage i lege, relationer, aktiviteter og for at de kan give udtryk for det der er vigtigt, sjovt, gør ondt ect. Sproget giver barnet mulighed for at kunne fortælle om og dele sine oplevelser med andre.

 

For langt de fleste børn kommet sproget af ”sig selv”, når barnet bliver set og hørt samt når det få respons på sine kommunikationsforsøg. Opgaven for forældre og omsorgspersoner er hos det helt lille barn at gengælde smilet, gengælde en berøring; det lidt større barn at svare barnets pludren; og når barnet begynder at tale er det hele tiden at udforske og udfordre sproget.

 

For nogen kommer denne udvikling helt af sig selv, andre skal hjælpes lidt mere på vej og andre har brug for en specialiseret indsats for at nå i mål – det skal vi nok hjælpe med.

 

Det vi arbejder med i Bulderby er hele tiden at udfordre børnene, give dem nye ord og nuancer, som de kan bruge, spørge oprigtigt nysgerrigt og interesseret ind til det de fortæller. Vi dyrker samtalen og det fælles fokus, og prøver som voksne at være gode sproglige rollemodeller. Vi snakker hele tiden og sætte ord på de helt almindelige ting, vi gør sammen og prøve at huske at få detaljerne med. Vi ser vores sprogindsats som noget fælles for alle, for uanset om man er godt i gang eller at man har brug for lidt hjælp, så kommer et fokus på det gode nuancerede sprog alle til gode.

 

Små eksempler der også kan bruges hjemme; mange børn kender funktionerne for ting med ikke altid ordet.

 

Eks.

”Den der til at hælde med” – om en kande.

”Den til at tænde lys med” – om en lyskontakt.

”Den til at putte tøj i” –  om garderoberummet.

 

I eksempler kan man i det daglig meget nemt hjælpe børnene ved selv at huske detaljerne i sætningerne.

 

Så:

”Skal jeg hælde vand i din kop” bliver til: ”Skal jeg hælde vand i din kop med kanden?

”Vil du tænde lyset?” bliver til: ”Vil du tænde lyset på lyskontakten?

”Vil du hænge din jakke på plads? ” bliver til: ”Vil du hænge din jakke på plads i dit garderoberum?

 

Det er små ting, men noget som alligevel hurtigt kan være med til at udvikle sproget.

 

En anden kilde til gode sproglige oplevelser er indimellem at give Ramasjang en pause og i stedet læse en bog. Bøgernes og litteraturens verden er fuld af gode sproglige oplevelser, og en hyggestund med en god bog hver dag er noget, som alle vil have godt af. Der findes bøger til alle aldre, og der er sket meget siden Totte og Lotte, så udvalget er stort. Snak gerne med personalet om bøger, som vil være gode til dit barn, hvis du er i tvivl.

 

Tænk over sprog i det daglige – og gør det til en sjov leg at finde på nye ord, vær undersøgende og nysgerrige og undrende sammen om sjove ord og vendinger. Og husk på, at der er meget stor forskel på, hvad børn kan sprogligt – de lærer og udvikler sig i forskellige tempo, og der er derfor ikke nogen grund til at være bekymret, hvis et barn ikke kan helt det samme som et andet barn, men det er vigtig at være opmærksom på at barnets sproget hele tiden udvikler sig.

 

Nyt om noget andet:

VI er meget ude og mange børn bliver hentet og afleveret direkte på legepladsen, det er helt ok – MEN I skal stadig huske at tjekke ind og ud på skærmen i alrummet. Det bør være det først man gør, når man kommer om morgenen og det sidste man gør om eftermiddagen, inden man går hjem.  Og når I går hjem så HUSK at LUKKE LÅGEN, og husk at det KUN er de voksne der åbner lågen ! !

 

Tag også gerne et tjek på, om jeres barns garderobe indeholder det rigtige tøj til årstiden. Vi har kun et meget begrænset udvalg af lånetøj, og husk der ud over om fredagen af tømme garderoben helt, så bliver den nemlig rengjort i weekenden.

 

I Bulderby kan vi godt lide at tage billeder. Vi bruger billederne til mange ting: til at hænge op i garderober og på tavler, til at dokumentere vores hverdag, og når jeres børn engang bliver så store, at de ikke længere skal gå i Bulderby, så får de en mindebog med billeder fra deres tid her. Vi bruger også billederne på vores hjemmeside og på vores Facebookside. Vi ved, at der er mange holdninger til Facebook, og skulle man som forældre ikke ønske, at der findes billeder af ens barn på Facebook, så respekterer vi det fuldt ud – giv os bare besked.

 

Mange hilsner fra alle os i Bulderby.

Comments are closed.