Jule-info

Jule-info

Jule-info

I morgen har vi julefest, og vi glæder os – vi bliver rigtig mange mennesker, over 100!, så derfor lidt praktisk info, så det hele glider som smurt.

Vi har julefest og det samme har de hos vores gode naboer i Peddersens Hus. Det betyder, at rigtig mange biler skal parkeres på ikke ret meget plads, det kræver nissemagi i mængder vi ikke har. Vi opfordre derfor til, at tage cyklen eller gå, hvis det på nogen måde er muligt.

Inde er der hygge på alle stuer, og vi opfordrer forældre som har både vuggestue og børnehavebørn, til at være primært i vuggestuen. Så sikre vi, at de få vuggestue forældre som ikke har et børnehavebarn, ikke kommer til at sidde helt alene.

Det er selvhentning af alkoholfri æblegløgg, saft, æbleskiver og andre lækkerier ved køkkenet, tag bare med ud på stuerne

På et tidspunkt er der Lucia-optog og vi vil rigtig gerne have, at vi sammen nyder roen og højtideligheden omkring dette, og gemmer lysende telefoner langt væk.

Nå julepersonen har været på besøg og det er tid til at tage hjem, så er det en meget stor hjælp hvis alle rydder op omkring sig, får service bragt i køkkenet og ryddet op i juleklip og lignende  – så kan personalet også komme hjem i ordentlig tid.

De skal nemlig være friske til fredag, hvor de står tidligt op og laver risengrød til at børn – risengrød som vi spiser sammen – alle sammen fredag middag. Hvis man ved, at det noget ens barn slet ikke kan spise, så må man gerne sende lidt ekstra med i madpakken denne dag.

Comments are closed.