Nyt om stor og småt – uge 10 2014

Nyt om stor og småt – uge 10 2014

Karla 1 år
Hurra for Karla
Vi sluttede sidste uge af med et brag af en fastelavnsfest, hvor store og små, var festligt udklædte og hvor alle hjalp til med at give tønden tæsk, så popcorn kunne vælte ud. Film og billeder kan se på www.børnehuset-bulderby.dk – hvor der bl.a. er mulighed for at se en stue 2 pædagog klædt ud som Linse Kessler, og hvor Søren er forklædt som en af de deltagende i programmet ”bonde søger brud”.

Legepladsen bliver brugt flittigt for tiden, også af de helt små. Rutsjebanen er populær, så der bliver taget mange ture på den – og benmusklerne bliver trænet i gåture op af bakken på vej til den næste tur. Karla har holdt 1. års fødselsdag med sang, flag, hurra og hjemmelavede boller og ostehaps (dem havde én der hedder Arla vist nok lavet). Thea, Shamira, og Ingeborg har læst historier på personale stuen om Mimbo Jimo. De flyver i helikopter og ser en masse dyr på deres vej. Torsdag var en stor flok fra vuggestuen på vandring ned af stierne for at fodre ænderne, med vores fastelavnsbolle rester. Ænderne var ikke hjemme, men det var deres venner,- mågerne, og de ville gerne have vores medbragte brød.

IMG_1242

leg og læsning
Hygge med leg og læsning i personalestuen
De store har været på et spændende løb i Hasle Bakker. Vores naturvejlede Anne havde arrangeret et GPS løb, hvor børnene via en APP – woop – skulle finde vej efter poster. Det var de meget optaget af, og de fik alle løbet ca 5.km på en formiddag. Det er også en aktivitet man sagtens kan lave som familie i en forårsweekend, hvor man kan selv planlægge ruten og lægge opgaver ind undervejs.

På legepladsen laver stue 1og 2 meget avancerede forhindringsbaner der involverer mælkekasser planker og andre spændende ting, som bliver til meget udfordrende baner der træner koncentrationen og balance evnen. Andre er i gang med at bygge huse til fuglene, så de har et sted at bygge rede.
Ja og så fortsætter den ugentlige Rend & hop og slap af seance med coach Agge i gymnastikrummet til stor begejstring for børnene. Og om et par uger afholder vi simpelthen en Rend & hop og slap af uge, hvor nærmere info følger.. Det bliver sjovt, ja det gør så.

Vedhæftet ugebrevet er en skrivelse om ferie og lukkedage i foråret, som I meget gerne må tage stilling til, og aflevere senest næste fredag.

Husk at besøge www.børnehuset-bulderby.dk og læs, og se film og billeder om livet i Bulderby.

God weekend fra Alle os i Bulderby,


Ikke-kategoriseret
Comments are closed.