Syge børn
Børn bliver syge, og det er der intet unormalt i. Vi har meget stor forståelse for at det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen når børn bliver syge. Men vi har ikke mulighed for at give børn det ”ekstra” de har krav på, når de er syge. Det er svært, og der er mange holdninger til, hvornår et barn er sygt. Helt overordnet set så siger vi, at hvis et barns almene sundhedstilstand afviger fra det normale, så er barnet syg, og vi vil kontakte jer.
Har barnet en temperatur på over 38.0 grader vil vi ligeledes kontakte jer. Der findes mange forskellige meninger om hvornår børn igen er raske nok til at komme i Bulderby. Her siger vi at barnet kan være i Bulderby igen når det er helt rask, har været uden febernedsættende medicin i et døgn og er helt klart til at deltage i institutionslivet på lige fod med de andre børn. Ved specielle sygdomme, skoldkopper, lus, børnesår osv. henviser vi til de officielle retningslinjer fra sundhedsstyrelsen.