Vi skrev i sidste ugebrev om sprog, og om vigtigheden af at benævne ting, og om at udfordre og udforske sproget i alt dets mangfoldighed. Det fortsætter vi med i denne uge – fik du ikke læst sidste nyhedsbrev, så kan du altid finde det på www.børnehuset-bulderby.dk

Selvom børn er mange timer i institutionen, så sker størstedelen af sprogtilegnelse i hjemmet – op imod 80% af barnets sproglige udvikling sker i hjemmet, og i forbindelse med de ting man laver sammen som familie.

Vi opfordrer til, at man hjemme lægger vægt på den gensidige samtale, hvor man fortæller hinanden om alt muligt. Spørg ind til, hvem barnet har leget med i dag, hvad det har leget med, hvad det har spist osv. Om det har været en god dag, en træls dag, en dårlig dag. Hjælp barnet med at sætte ord på oplevelser og følelser. Ofte vil man nok få et standard svar fra barnet, om at det ingenting har lavet, at det ikke har leget med nogen, men med lidt træning kan man hurtigt få oparbejdet et samtalesprog, som gør, at man kan føre lange samtaler, hvor man skiftes til at ”tage tur”, med selv helt små børn.

 

Man kan selv hjælpe dialogen lidt på vej:

Far: ”hvem har du leget med i dag?”

Barn:” Ikke nogen, bare mig selv”

Far:  ”Nå – var det sjovt?”

Barn: ”Ja vi kørte på cykler”

Far: ”VI?”

Barn ”ja, mig og Ulla”

Far: ”nåh, du cyklede sammen med Ulla”

Barn: ”Ja, og  Niels”

 

På en nem måde, kan man få en dialog, som ellers kun ville have bestået at et spørgsmål og et svar, til at blive en længere samtale med 5-6 ’ture’.

Det kræver ikke meget som forældre at igangsætte denne proces, bare en grundlæggende nysgerrighed over for barnet og dets hverdag i Bulderby. Derudover kræver det, at man sætter sig ind i, hvad der står på tavlerne, og at man får læst nyhedsbreve, så man ved, hvad der foregår lige for tiden i Bulderby, og det kræver, at man sætte sig ind i, hvad de andre børn på stuen hedder. Kender du navnene på de andre børn på dit barns stue?

Madordning:

Det går stadig godt med vores madordning, vi spiser økologisk, sundt frisklavet mad, og vi spiser sammen hver dag. Det giver et hyggeligt samvær, og et fælleskab omkring et fælles måltid. Det er vi glade for. Vi bruger grønsager og urter fra haven, så vidt det er muligt, og vi drømmer om, på et tidspunkt, at få et hønsehold, som kan levere æg til madderne. Vi veksler mellem kendte klassikere og nye retter, som måske ikke er kendt hjemmefra. Langt de fleste børn spiser det mad, vi serverer, men nogen få har det lidt svært med ikke hver dag at få deres livretter. Vi opfordrer alle til at tale med jeres børn om, at man godt kan spise noget mad, som ikke er ens livret, og til at opfordre børnene til at have en nysgerrighed over for nye ting og sammensætninger, som de måske ikke er vant til hjemmefra. Samtidig kan man godt sætte krav til specielt de lidt større børn om at kunne sætte ord på, hvad det er de ikke kan lide, når de afviser noget mad. Er det for stærkt, for blødt, for salt, for surt, skal det være i mindre stykker? – hjælp barnet med at få et sprog for mad

Vi modtager meget gerne frugt og grønsager hjemme fra haverne, hvis i skulle have for meget (undtagen ruccola, det er ukrudt og skal bare smides ud)

Vi hører indimellem fra specielt nye forældre og besøgende ude fra, at de synes vores legeplads er lidt kedelig. Det kan vi godt forstå, hvis man tænker, at en god legeplads er et sted med store legetårne, mange gynger, gummifliser og andre præfabrikerede legeredskaber. Men det er ikke sådan, vi ønsker at vores legeplads skal være. Vi vil gerne skabe et miljø på legepladsen, hvor børnene kan få mangeartede motoriske oplevelser, hvor man kan blive lidt væk, og hvor man har mulighed for at sætte sit eget præg på indretningen. Det synes vi, vi er lykkedes med. Så når der ligger gamle brædder og mælkekasser overalt, så er det ikke kun for at sænke jeres afleveringshastighed, så I bliver lidt længere – det er også, fordi børnene bruger det til at bygge og konstruere med. En dag var kasserne et rumskib, en anden dag blev det til en MGP-scene, og i morgen er det sikkert noget helt andet. Brædderne bliver brugt til at lave fantastiske balancebaner ud af, og gamle papkasser kan bruges til lege postbud med. Bakkerne på legepladsen giver mulighed for motoriske udfoldelser i verdensklasse, haven og drivhuset giver mulighed for at se noget gro og spire og giver sanseoplevelser, asfalten giver mulighed for hudafskrabninger og et sted at øve cykelfærdighederne, og i hækkene kan man gemme sig med sin bedste ven og få lidt privatliv. Der er muligheder for både store og små og masser af udfordringer.

Vi ændrer hele tid lidt på legepladsen og er lige nu ved at få udskiftet træ rundt langs sandkasserne, og vi drømmer om at få råd til en stor fuglerede-gynge.

På tirsdag spiller vi den legendariske BulderBab fodbold-finalekamp mod vores søsterinstitution Baobab. Vi har trænet længe – mindst en uge – og er helt sikre på, at vi løber med trofæet i år. Det er kickoff kl 9.30 – og man er som forældre mere end velkommen til at overvære slaget.

I mange institutioner er de rigtig gode til at bruge børne-intra – et lukket system til kommunikation mellem institution hjem. Det er vi ikke så gode til i Bulderby, og det er ikke for at være mormor-kedelige eller på tværs. Vi synes bare ikke systemet gør noget lettere for os eller jer, og vi vil meget hellere vægte den daglige kommunikation med jer ”face to face” end bruge tid på at skrive beskeder til jer på et intranet. Vi synes også, det sender et dårligt signal, at personalet sidder optaget af I-dimser i stedet for at være optaget af jeres børn.  Vi er ikke teknikforskrækkede, slet ikke, men vi deler heller ikke den opfattelse, at alt er smart, fordi det er digitalt. Vi har også valgt at lave vores egen hjemmeside, som bedre viser, hvem vi er, end den kommunale standardside, og vi bruger facebook til hurtigt at dele små billeder, film og hverdagshistorier om livet i Bulderby.

Mange hilsner fra alle os i Bulderby