Nyt om vulkaner
I Bulderby holder vi med Island, når nu det lokale fodboldhold ikke kunne snøvle sig sammen og kvalificere sig til slutrunden. De sidste par uger har vi lavet flag, bygget vulkaner og andet til vores udstilling i forundringsskabet i alrummet. Agge har med blandet succes forsøgt at lære store og små den Islandske nationalhymne. Forza Island!
Vi har i ugen der gik afholdt vores årlige meget traditionsrige fodbold dyst – BulderBab Cup mod vores søsterinstitution Baobab, og trods ihærdig indsats fra både spillere og tilskuere, måtte vi se os slået 5-2. Men pyt med det, det var sjovt, og vi synes ikke som Ronaldo, at vi tabte fordi modstanderne spillede dårligt. Næste år vinder vi med vores nye taktik som går ud på at træne tidligere end en uge før kickoff
I dag er det Skt. Hans og Grethe og det fejrede vi med et bål, sang og ristede skumfiduser.
Fra næste uge begynder de første børn at gå på sommerferie, og vi siger farvel til flere af de store børn som efter sommerferien skal begynde at gå i skole. Det er vedmodigt og mange har vi kendt i 5 år, men de er klar til det, og vi ønsker dem god vind frem over. I
I de store ferieuger, uge 28 og 31, er vi få personaler på arbejde – vi er nok, men heller ikke mere end det. Det er derfor meget vigtig at I overholder de ferieplaner I har givet os og at dem der har modultid, overholder de udmeldte komme og gå tider. Det gør en stor forskel om der kommer 12 eller 16 børn. Skulle der være opstået et uforudset uopsætteligt behov for at ændre planerne, eller har I glemt hvornår I holder ferie – så tag en snak med Søren. I uge 29 0g 30 er Bulderby helt lukket, men vi kunne godt bruge et par drivhus passere – nogen der et par gange om uge ville kigge forbi og give planterne lidt vand – har du mulighed for dette, så aftale nærmere med Kirsten eller Søren.
Sommer tiden er desværre også tiden hvor mange unge hygger sig med røg og bajere på vores legeplads om aftenen, det har vi som sådan ikke noget imod, men det store problem er at de meget sjældent rydder op efter sig selv. Hvis I nu alligevel er ude og gå en tur med Fido-King om aftenen, så slå gerne et smut forbi Bulderby og gå en runde på legepladsen, og mind de unge om hvor skraldespanden er…
Vi har her i foråret haft besøg af en del studerende fra ind og udland og det har for personalet været meget spændende at fortælle om Bulderby, og at høre om hvordan andre opfatter det vi beretter om. Vi fortæller dem at vi gerne vil at Bulderby skal være det næstbedste sted i verden at være, når I nu skal på arbejde engang imellem – vi tænker Bulderby som en forlængelse af familien og derfor ligger vi også vægt på de helt almindelige hverdags aktiviteter. Så når vi passer have, rydder op, laver mad, spiser, ordner praktiske ting, leger og alt det andet som hverdagen er fyldt op af, så gør vi det sammen. Det styrker samværet, relationer og de gode snakke man kan have mens man er aktive sammen er rigtig godt for sproget.
Vores gæster har været meget begejstrede for vores måde at tænke på, og synes vi havde et meget dejligt specielt og anderledes sted – et sted med børnene i fokus – det synes vi også vi har, men vi går ikke til daglig og tænker over vi er specielt anderledes. Det vil vi til at gøre, og vi vil benytte pladsen her i ugebrevene, til efter sommerferien at gå lidt mere i dybden med hvordan vi tænker leg, aktiviteter, mad, motorik og alt det andet der er med til at gøre hverdagen fantastisk.
På stue 1, står der tre fyldte kasser med glemt tøj. Kig i dem, måske ligger der noget i dem du har glemt, at du havde glemt. Resterne overgår til genbrug efter sommerferien.
Mange hilsner fra alle os i Bulderby