er der nogen som har set mine sokker?

Sprog fylder meget på mange måder og på godt og ondt i den offentlige debat. Der er i dag meget store krav til, hvad der forventes af børn og deres sprog. I Bulderby er vi fokuserede på at sikre, at alle børn får et sprog som gør dem i stand til at leve det gode børneliv og det betyder at de skal kunne give udtryk for deres sorger og glæder, kunne sige til og fra, og kunne omsætte fantasiens tanker til et fortalt sprog.

Det kan de fleste børn heldigvis, og dem som har udfordringer med at gøre det, hjælper vi på vej. Legen er utrolig vigtige for sproget, når børn leger skal de bruge sproget for at kunne forhandle, gå på kompromis og for at give lege nyt liv. Vi understøtter sproget i legen, ved at være tilstede, og hjælpe med nye input og forslag der kan holde legen i live og måske flytte den til nye højder – vi skaffer materiale, og hjælper med at løse de store konflikter, som nogen gange opstår. Nogen gange går den voksne foran i legen, andre gange ved siden af, og andre gange igen slippes legen helt fri og vi lader børnene selv tage kontrollen.

Ligesom legen er vigtigt for sproget, så gælder det modsatte også – og har man et sprog der ikke er alderssvarende, så er det svært at være med i legen når man ikke på samme måde som de andre kan give udtryk for hvad man ønsker i legen. De børn hjælper vi – og sammen med forældrene laver vi en plan for hvordan vi sammen kan hjælpe barnet.

I meget af den debat der er om sprog, er der meget fokus på sprogets enkeltdele, på ordforråd, bøjninger, udtaler – og ikke så meget på sprogets egentlige formål- det at kunne kommunikere om stort og småt – først da lever sproget. Det synes vi er ærgerligt.

Samtalen er vigtig – vi taler meget sammen i Bulderby om alt muligt, om onkel Franks gule traktor, om mormors hund som har fået hvalpe, og om røgalarmen som går i gang hver gang far laver mad. Vi ved hvem der har fået ny bil, hvem der har en far som har skåret sig i tissemanden (han var blevet steriliseret). Vi ved hvem der skal på ferie, hvem der er sur på sin mor fordi han ikke må få en hvalros, og hvem der tror at julemanden bor i morfars kælder – for der ligger hans skæg – og vi kan huske alle disse ting. Vi bruger dem nemlig i samtalen, og kan spørge ind til det, når vi taler sammen ­ – og vi fortæller ting fra vores eget liv – så bliver samtalen nemlig ægte, ukonstrueret med et oprigtigt formål – at dele noget med hinanden.

I forbindelse med et stort projekt som kommunen har igangsat om børns tidligere sprog, har vi valgt to områder af sproget, som vi har særligt fokus på.

Stue 1 arbejder med at udvide og gentage – og det betyder at vi har fokus på at anerkende, udbygge og gentage det som barnet siger – så er man med til at øge barnets lyst til at kommunikere, man giver barnet anerkendelse for det, det siger, og hjælper det med at spore sig ind på korrekt udtale og forståelse.

Stue 2 arbejder med at sætte ord på handlinger – både på det som barnet gør, men også på det som den voksne gør. Vi sætter ord på de handlinger vi gør i mange af hverdagens rutinesituationer, når vi spiser sammen, er på legepladsen – gennem dette styrker vi et relevant sprogmiljø for barnet.

På mandag vil i alle få en pjece som kort fortæller, hvordan i hjemme kan underbygge denne indsats. Men husk at det vigtigste for at udvikle et godt sprog er de nære relationer, den oprigtige gensidige samtale – når dialogen er tilstede så trives sproget. Gem I-dimserne væk, sluk for Ramsjang og tal sammen.

Vi kommer til at fortælle mere om dette i kommende nyhedsbreve.

Vi har sagt velkommen til Jamila, som er jobtræning på stue 1. På stue 2 starte Ratna i jobtræning i næste uge, mandag og torsdag. Et stortvelkommen til dem.

Vi døjer for tiden med lus – og det er trælst at have uinviterede gæster i håret, og der findes to metoder at komme dem til livs.

Den nemme: Tage ned i salon Glamour, og få klippet barnets hår ned til under 5mm

Den svære: Hver fredag, inden fredagshygge, så kæmmes barnets hår med en god kæmmekam, og findes der æg eller lus i håret, så skal barnets hurtigst muligt behandles med lusemiddel. Vask eller frys alt tøj, dyner, puder og bamser som barnet er i kontakt med, tjek også de øvrige familiemedlemmer og gør i det, så kan barnet møde lusefri i Bulderby mandag. Lus kan ikke overleve uden et venligt hoved som vært, og Bulderby er derfor lussefri mandag morgen. Har barnet lus, så skal i huske at efterkæmme dagligt i en periode på 10 dage.

Finder vi lus på et barn i Bulderby, så kontakter vi jer, og vi regner med at i hurtigst muligt henter barnet. Så snart barnet er blevet behandlet, må det atter komme i Bulderby. Hjælper vi hinanden, så kan vi hurtigt blive plagen kvit. Og husk at lus er noget alle kan få, og ikke er noget man skal være flov over.

Vi er normalt ikke i god tid med ret meget i Bulderby, men til jul næste år kunne vi godt tænke os at lave et lucia optog – er der måske en hobbysyerske, som vil hjælpe med at syge nogle simple dragter?

God weekend,

Fra alle os i Bulderby.

P.S. Dine sokker er i glemmekassen, som står ved bagindgangen.

På vores hjemmeside www.børnehuset-bulderby.dk og på facebook https://da-dk.facebook.com/BoernehusetBulderby/ – finder du billeder og små historier fra livet i Bulderby.