Referat af forældrerådsmøde d. 23.01.2018

Tilstede. Liv, Henriette, Henrik, Rita, Birgit og Søren

Afbud fra: Pia, Katja, Alon og Sobina

 

1: Gennemgang af referat og dagsorden:

Intet at bemærke.

2: Henriette orienterede om kommentar til kvalitetsrapporten – Fald i psykisk robusthed, natur & miljø – forældrene vurderer lavere end personalet, mange tosprogede får frit skolevalg.

3: Orienteringer om stort og småt:

Modulordning: Vi har p.t. 15 børn på et deltidsmodul. Deletidsmodul betyder at man har en billigere plads, men det betyder også at vi få et mindre økonomisk tilskud. Var alle børn på fuldtid, havde vi 17 pædagogtimer mere om ugen at gøre godt med. Deltidsmodul er en rigtig god ide hvis man har et familie og arbejdsliv der kan organiseres så det overholder de regler der er for deltidsmodul, og det betyder bl.a. at vi skal kende barnets mødetid en måned i forvejen, og at man ikke kan lave om på de aftalte mødetider og at man skal være ”ude af lågen” inden ens aftalte tid slutter. Vi vil laver en skrivelse om dette, til eksisterende modul-forældre og som udleveres til dem der gerne vil have et deltidsmodul.

Al-rum: Vi arbejder med at lave om på indretningen i alrummet, så der er områder til leg, fordybelse og kreativitet. Vi flytter om på møblerne, så der kommer flere små rum i rummet.

Børn og personale fordelingen går stort set op, men et par børn mere vil være dejligt.

Jobtræning: Jamilla er i jobtræning på stue 1, Ratna på stue 2 og Marie er i skolepraktik på stue 2.

Storbørnsgruppen er i denne uge på ellekærskolen hver dag, hvor der laves forskellige aktiviteter med kunst som tema.

Sprog: Vi arbejder intensivt med sprog for tiden. Personalet bliver filmet i en samtalesituation. Filmene bliver scoret efter et system som hedder CLASS. Personalet får vejledning og feedback på valgt indsatsområder.

4 Samskabelse:

Der er generelt stort fremmøde til arrangementer med børn f.x. julefest, det kniber mere med deltagelsen til arrangementer som valg til forældrerådet, foredrag og lignende.

Forskellige tiltage til at ændre på dette blev diskutere: En invitation i hånden, tydelig udmelding om at vi forventer at man deltager   – hvad det betyder for barnet at man kommer. Arbejdsdag – forhånds tilmeldinger til konkrete opgaver.

5: Kommende arrangementer:

Er der nogen som vil står for at lave forældrekaffe, fredag d. 8.2 – om eftermiddagen (samme dag som fastelavn) ?

 

Arbejdsdag d. 3/5 – planlægger vi på næste møde.

6: Inklusion og fællesskab

De fleste forældre oplever at deres børn har perioder hvor livet kan være lidt svært – sproget driller, motorikken en udfordring, eller det med de socialfærdigheder volder problemer. Når vi oplever det, så taler vi sammen om det i personalegruppen – oplever de andre det samme? – når vi har gjort det så inddrager vi hurtigst muligt forældrene – se de det samme som os og hvordan håndtere de udfordringerne hjemme – sammen kan vi undres, og blive klogere. Herefter kan det være vi lave en handleplan for hvad vi gør i Bulderby og hjemme – en handleplan vi følger op på. Skulle det vise sig at udfordringerne er af slags som gør at vi har brug for ”andre øjne ” til at kigge på sagen, så har vi mulighed for at inddrage specialpædagoger og sprogkonsulenter, som kan hjælp os med at finde ud af hvad der vil være en god tilgang til den aktuelle problemstilling. Skulle det vise sig at udfordringerne er af et sådant omfang at der skal inddrages andre fagpersoner, så kan vi bruger det, som hedder et konsultativtforum – KF. På et KF deltagere forældre, pædagogen fra stue, Søren, talepædagog, psykolog, inklusionsvejleder, og dagtilbudsleder. På et KF vendes og dejes alle muligheder og vi laver sammen en plan for hvad der sker når mødet er slut.

Vi tænker hele tiden i et systemisk perspektiv, og det betyder at vi gerne vil se på en problemstilling med så mange forskellige øjne som muligt. Når et barn har udfordringer kan udfordringerne ligeså godt være i relationer mellem barnet og de voksne, mellem de andre børn eller i strukturen omkring barnet.

En institution er et fællesskab, og i mange tilfælde er det bedre at lære de andre børn hvad de skal gøre når Lasse-Emil sparker, end der er at isolere Lasse-Emil.

 

7: Modstadsparthed

Er vore udgave af at tænke robusthed – robusthedsbegrebet er i vores øjne efterhånden blevet misbrugt, så det nu mere handler om at børn i specielt skoleregi skal ”finde sig i lidt af hvert”. At være modstandsparat handler om at man som barn må acceptere, at man ikke altid er den der bliver valgt først, at man bliver god til at stå i kø og vente på tur, og at man for en forståelse for at man er fuldstændig lige så vigtig som ham der står ved siden af. Man skal som barn lære at man er en del af et fællesskab hvor alle er vigtige. Det vil vi gerne give børnene med.

Det er nogen gange et sejt træk, som vi gerne tager. Men vi oplever også det virke svært for mange forældre at sætte grænser for børnene. En god barndom er ikke en barndom uden konflikter – de voksne skal huske at det er dem som bestemmer, hvad barnet selv må bestemme.

Vi fortsætter snakken på næste møde.

8:evt.

Stor ros for informationsniveauet på de tavlerne.

 

Kommende møder: 21/3, 24/5, 27/8