Farvel, på gensyn, og velkommen hjem!
I Bulderby tænker vi tit på os selv som en forlængelse af familie, og derfor er det nogle gange ekstra hårdt når et medlem af familien søger nye udfordringer. Det har Sarah Strand valgt at gøre, og fra 1. november skal hun være skolepædagog på Tilst skole. Stort tillykke til Sarah, og øvbø for Bulderby, Sarah har været en del af Bulderby i 10 år, og hendes tilgang til børn, forældre og personale vil helt sikkert blive savnet af alle!
1.november vender udlånte Agge hjem før tid, Agge skulle have været hjemme i Bulderby igen 1.januar, og overtager indtil videre arbejdet med de største børn, lige som Sarah har gjort det. Det gør at børnene får en kendt voksen, som kan videreføre det arbejde som Sarah har sat i gang, og det betyder at vi får god tid til at finde den helt rigtige nye kollega.
Børn bliver syge, og det er der intet unormalt i. Vi har meget stor forståelse for at det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen når børn bliver syge. Men vi har ikke mulighed for at give børn det ”ekstra” de har krav på, når de er syge, og et sygt barn Bulderby risikere at smitte de raske børn og voksne. Det er svært, og der er mange holdninger til, hvornår et barn er sygt. Helt overordnet set så siger vi, at hvis et barns almene sundhedstilstand afviger fra det normale, så er barnet syg, og vi vil kontakte jer.
Har barnet en temperatur på over 38.0 grader vil vi ligeledes kontakte jer. Der findes mange forskellige meninger om hvornår børn igen er raske nok til at komme i Bulderby. Her siger vi at barnet kan være i Bulderby igen når det er helt rask, har været uden febernedsættende medicin i et døgn og er helt klart til at deltage i institutionslivet på lige fod med de andre børn. Tænk på at det barn som måske der hjemme under dynen kun virker lidt sygt, hurtigt kan blive mere sygt når det er i Bulderby hvor tempoet er højere. Ved specielle sygdomme, skoldkopper, lus, børnesår osv. henviser vi til de officielle retningslinjer fra sundhedsstyrelsen.
I Bulderby kan vi godt lide at få gæster – lige nu har vi besøg af Stella fra Kina som skal være her indtil januar, Krisa fra Grækenland og Julia fra Spanien er her frem til uge 44. Velkommen til dem, vi glæder os til at høre hvordan man arbejder med pædagogik i deres hjemlande.
Mellemgruppen har fundet sig ret godt til rette i al-rummet, der bliver tegnet, malet, leget med kartoffelmel og modellervoks, børnene kender dagens rytme og hygger sig rigtig meget.
Storgruppen har også gang i en masse spændende ting, de har lavet kastanjedyr og bygger meget med vores nye bondegårds Playmobil, og sang og historier har fået en central plads i hverdagen.
I vuggestuegrupperne er der travlt med en masse praktiske gøremål – alligevel bliver der hver formiddag tid til sang, boglæsning tur på legeplads eller noget af alt det andet spændende vi finder på.
Husk at kigge på tavlerne i al-rummet hver dag, her står der nemlig mange spændende oplysninger om hvad vi har lavet.
Mange hilsner og god weekend
Fra alle os i Bulderby