Nyt om knallerter og Gurli Gris

Nyt om knallerter og Gurli Gris

I denne uge er vi startet på en lidt mere normal hverdag, i disse unormale tider. Vi har igen måtte være sammen som stuer med de voksne og børn som plejer at være sammen på stuerne. Det har været dejligt, men også noget som børn og voksne lige har skulle finde sig til rette i igen. Det går heldigvis rigtig godt og selvom forandringer kan være irriterende, så er det rigtig sundt at skulle prøve noget nyt i en kendt ramme.

Ellers er retningslinjerne de samme vi vasker af, spritter af, tager imod børn ved lågen og holder os til de aftalte grupper – og vi er næste alle ude hver dag (kun de allermindste er inde). Vi har været rigtig glade for at være ude, og alle har fået øjnene op for de muligheder det giver, vores legeplads er ret godt indrettet til lege i alle afskygninger og afkroge, og den giver mulighed for stille lege, vilde lege og fordybelse i underlige naturfænomener.

Så et aktivt udeliv er noget af det positive ved denne tid, og det samme er det, at arbejde i små grupper. Det er noget vi, når vi vender tilbage til en helt normal hverdag igen, vil reflektere over hvordan vi kan få til at fylde mere i Bulderby.

Lige for tiden har vi desværre store problemer med unge som benytter vores legeplads til fest om aftenen og i weekenden, og det trælst. De brænder nemlig vores presenninger af og efterlader store mænger skral, cigaretrester, smadrede flasker og meget andet som slet ikke høre hjemme på en legeplads. Vi bruger meget tid på hver morgen at rydde op, og vi er i dialog med politi og SSP om problemstillingen, men det er ikke noget der har top prioritet for dem, desværre.

Så hvis man nu alligevel er ude at luft King om aftenen, eller går en tur for sig selv for at slippe for at se Gurli Gris, igen, så må man gerne gå forbi legepladsen og opfordre de unge til at flytte festen et andet sted hen. De ikke farlige, bare helt almindelige unge på knallert, som glemmer at tænke sig om.

Det ser ud til at sommeren bider sig fast, og husk derfor er godt solcreme på hjemme fra, vi supplere i løbet af dage.

I næste uge er det sidste uge med forårets mange hellig- og lukkedage, og der er ikke åbent i Bulderby mandag og fredag i næste uge!

I dag er det sidst frist for at melde sommerferie, og rigtig mange har endnu ikke fortalt os hvordan de holder ferie – og det har vi brug for at vide, så vi kan planlægge personalets mødetider. Så giv besked om sommerferie, også hvis I kun holder ferie i lukkeugerne 29 og 30.

Mange hilsner

Og god pinse fra alle os i Bulderby

Comments are closed.