Nyt for alle, også dem der hedder Palle

Nyt for alle, også dem der hedder Palle

Kære Alle,

Sommeren har meldt sin ankomst, vi nyder varmen og finder skygge under træer og solsejl når middagssolen er på sit højest. Vi har haft kæmpe vandkamp hvor børn og voksne kæmpede som galt det livet, vi fik testet brandslangen, og ikke et eneste stykke tøj var tørt.

Andre hygger i sandkasser, gynger, tegner og laver små projekter i og uden for huset. Nogen har arbejdet med de 17 verdensmål, tegnet StarWars, eller plukket hyldeblomster til en fælles omgang saft.

Inden længe begynder de første børn og voksne på deres sommerferie, og vi håber at alle får en dejlig sommer selvom planerne måske er blevet ændret – men husk at ferie ikke behøver at være badeland og tivoli – vandkamp i haven og cykeltur til skoven er lige så godt 😉. Bulderby er helt lukket ned i uge 29 og 30, og vi åbner igen for tilmeldt børn i uge 31.

Et af de arrangementer vi er blevet nødt til at aflyse herud Corona perioden har været vores arbejdsdag-valg-fællesspisnings arrangement.

Der holder vi i stedet for torsdag d. 20. august, hvor retningslinjerne forhåbentlig igen tillader at vi mødes.  Vi starter kl. 15 og slutter med fællesmad kl. 17.00. Det bliver en dag hvor vi hjælper hinanden med at gør Bulderby pæn, der vil være udstilling af billeder og andet vi har lavet i Corona perioden og under fællesspisningen vælger vi nye medlemmer til Bulderbys forældreråd.

Forældreråd er et godt sted at være, hvis man ønsker at få lidt mere info om hvad der sker i ”maskinrummet” i Bulderby, og man har mulighed for at være med til at sætte sit præg på arrangementer m.m. i Bulderby. Vi mødes 5 gange om året i ca. 2 timer.

Så sæt kryds i kalenderen torsdag d. 20. august, vi regner med at alle kommer!

Mange hilsner og god sommer

Fra alle os i Bulderby

Comments are closed.