Nyt om dyr og selvhjulpenhed

Nyt om dyr og selvhjulpenhed

Kære alle,

Det bliver mørkere udenfor – men heldigvis ikke koldere. Søren og en gruppe af håndværkere børn har opsat en meget meget lang lyskæde op, som giver lys og hyggelig stemning på legeplads i de mere dunkle timer. Vi er stadig meget ude, og det er der for rigtig vigtig, at I husker at have godt med tøj med så der lidt til forskellige slags vejr. Tag et tjek i tasken for at se om der er tøj som passer, og tøj som passer til årstiden – det er ikke nødvendigt med shorts længere….

Coronasmitten kommer tættere på, og har allerede været inden for dørene i flere institutioner i vores område – det har vi heldigvis været forskånet for – og sådan skulle det gerne blive ved med at være. Derfor holder vi afstand når vi tager imod børn og har en hurtig snak ved låg, vi inviterer ikke forældre indenfor (nye børn må indkøres efter aftale), vi kommer ikke hjem til fødselsdagsbesøg, og vi skal have så meget som muligt af vores hverdag udenfor. Derudover er vi ekstra opmærksomme på, at der ikke er syge børn og voksne i Bulderby

Vi har sagt farvel til Anna og Alicia, som har været internationale studerende i Bulderby i 3 uger – det har været spændende at have dem her, og høre om hvordan dagtilbudspædagogik udøves i Spanien og Tyskland. Nu har vi besøg af Lizet som er i jobtræning, og skal være her i 4 uger. Lizet er fra Colombia og har en baggrund som professionel balletdanser, og hun er allerede i gang med at lære børne at danse.

Vi har på legepladsen haft håndværkeunderholdning – et af de store træer skulle fældes, og vi fik besøg at to mænd med larmende motorsave. Det var spændende at se dem arbejde – og da de var færdige tog vi alle de afsavede grene og byggede en meget stor hule ud af dem. Det fældede træ får lov at ligge og rådne, så vi har et godt sted at finde insekter.

Når vi er inde så maler vi meget og med mange forskellige slags maling, specielt maling med glimmer er ret populært. Vi prøver at male på mange forskellige materialer, både papir og grankogler. Andre leger med en masse nye dyr vi har fået, og andre igen synger og spiller musik med nye rasle æg og andre instrumenter vi har fundet frem.

I vuggestuen øver vi os rigtig meget i at tage flyverdragter og støvler af og på selv, flere af børnene er allerede blevet ret gode til det, og Joan og Birgit kan også snart selv. Det er en rigtig god ting at øve hjemme – det er ikke bare rart for os, men også for børnene, er det en god oplevelse at kunne selv.

I Børnehaven har vi sagt velkommen til Tilda og Jasper – som kommer fra Tyskland – velkommen til dem og deres familie.

I børnehaven laver vi julegaver, og i denne uge har vi lavet papirsflyvere og holdt konkurrence om hvem der kunne flyve længst. Andre er i gang med årets julegave produktion – hemmeligt naturligvis. Vi har også brugt meget tid på at samle blade sammen. Vi har brugt bladende til at lave vores egen kælkebakke, og vi suser nu ned af bakken på røde bobslæder – god løsning når der nu alligevel aldrig kommer sne.

Mange hilsner, Fra alle os i Bulderby

Comments are closed.