Nyt om meget
Kære alle,
Vi har nu i over et halvt år levet med covid-19 og med de restriktioner det medføre. Vi tilpasser os, og finder nye måder, at arbejde på så det unormale bliver helt normalt.
Selvom vi savner en hverdag hvor vi må gøre hvad vi vil, være hvor vi har lyst til, tage på busture, komme hjem på fødselsdagsbesøg og have arrangementer i Bulderby, så er det ikke sådan tiden er – desværre. Restriktioner vare ved, og hvornår de ender kan vi ikke svare på.
Heldigvis så har jeres fantastiske børn det rigtig godt, og de er meget gode til at være ude-børn. Udelivet giver nogle muligheder som vi måske helt havde glemt. Når man kan få lov til at have den samme hemmelige hule i hækken sammen med sine bedste venner i lang tid, og når man kan få lov til at bygge store konstruktioner som ikke skal ryddes op til spisetid, ja så lever kreativiteten og eventyret. Mælkekasser og brædder bliver til rumskibe, biografer, tronstole, balancebaner, hule kaffebarer og meget andet – og det er fantastisk.
Vi ved det er begyndt at blive mere koldt og mørkt og, at man som forældre kan tænker at børnene må fryse, men man skal huske på, at børn bevæger sig meget mere end voksne og får dermed varmen. Og er man klædt på med godt varmt tøj i mange lag, og har varme støvler med – så går det alt sammen.
Vi laver mange ting udenfor, som vi tidligere kun lavede indenfor – dukkerne kommer med på gyngetur, vi tegner og maler under vores hjemmelavede halvtage og synger og læser bøger uden for. Når vejret rigtig driller, så går vi ind i hold, så vi stadig overholder retningslinjerne og vi holder godt styr på hvem der har været inde, så alle får lidt inde-tid indimellem. Vi får læst mange bøger, vi har læste ”Folk og røvere i Kardemomme by”, og bøgerne om ”Sallys far” er også populære.
Inde har vi en lang række praktiske opgaver som skal klares i løbet af dagen, afspritning af inventar og vask af legetøj og sengetøj – det har vi hidtil klaret selv – men nu har vi brug for hjælp. Vuggestuebørnene begynder inden længe at sove i soveposer, og disse skal vaskes en gang om ugen, og det har vi ikke vaskekapacitet til. Derfor vil vi gerne sende soveposen med jer hjem om fredagen, og håber I vil hjælpe os med at få den vasket og tørret så den er klar igen til om mandagen. Soveposen skal vaskes ved min. 70 grader.
I denne uge gør vi klar til vores helt egen halloween fest. Vi hygger med at klippe uhyggeligt pynt og laver dekorationer, græskar, flagermus og edderkopper klippes og en ekspedition bestående af Luka, Otto, Konrad og Birgit har været i Netto for at købe meget store græskar som vi senere på ugen udhuler. Andre vuggestuebørn har bygget en stor bus ud af mælkekasser på legepladsen, og da vi alle sad i bussen, sang vi sange og legede at vi kørte på udflugt.
De mindste blev inde og de har tegnet, leget med legetøj som længe har være gemt væk og leget med puslespil
Andre dage bruger vi tid på at lave spændende ting ud af årstidens materialer, grankogler, kastanjer, blade bliver til flotte kreationer som vi hænger op, og som i med tiden får med hjem. Vi er også så småt gået i gang med at lave hemmelige gaver til jul – vi kan naturligvis ikke fortælle hvad vi laver – men det er helt sikkert unika og kan ikke byttes….
Og nu vi er med det, men julen så kan vi allerede nu fortælle, at vi desværre ikke i år må holde julefest sammen med jer – øv. Vi skal nok søger for jeres børn får julehygget alt det de orker i Bulderby.
Lige nu er vores legeplads delt op af et stort hegn – det er lidt kedeligt at se på, men vi har meget sjov ud af lave krig – vuggestuen mod børnehaven. Vores eneste våben er blade, og dem har vi nok af, vi kaster dem over hegnet efter hinanden, og det er meget sjovt!
Hvis der er nogen der hjemme der har syltetøjsglas og skotøjsæsker i overskud så modtagere vi dem gerne.
Flere har spurgt os om hvorfor vi ikke ligger billeder på Facebook mere – det ville vi også gerne, men på grund af GDRP-regler er det ikke længere muligt. I starten af 2021 kommer vi på AULA og her tænker vi, vi vil øve os i at ligge billeder ud – mere om det senere.
Mange hilsner
Fra alle os i Bulderby