Nyt om stort og småt – uge 36 2014

Nyt om stort og småt – uge 36 2014

I denne uge har flere hold børn – både store og små været på tur til SDC13479festugen. Nogen har været i musikhuset og se hatte teater, mens andre har gået rundt og oplevet stemningen på gader og i parker. Vi har haft madpakker, drikkedunk og tur rygsæk med og spist mad inde i byen. Det er hyggeligt at være på tur – og specielt de små er meget begejstrede for bus turen.

Agge har onsdag eftermiddag fundet et mindre penge beløb i sedler på legepladsen, ved indgangslågen. De er tabt mellem 15.55 og 16.20. Har du tabt dem, så henvend dig til Søren med oplysning om beløbets størrelse. Er pengene ikke afhentet donerer vi dem sidst på måneden til organisation ”Kager uden grænser”

Inden længe er det efterårs tid – og erfaringen viser at efterår desværre også er tiden for lus. I år skulle det endda være et rigtig slemt luse år. Det er et tilbageSDC13512 vendende fænomen som vi helst var foruden. Det bedste råd vi kan give er at køre ned til Salon Glamour og sig ”3mm”. Er det for drastisk, så vil vi opfordre til at gøre det til en vane at kæmme jeres barn med en luse kam mindst én gang ugentligt. Finder i lus skal barnet i behandling, og må komme i Bulderby igen når behandlingen er startet. Lus kan ikke overleve en weekend i Bulderby uden børn. Så hvis I kæmmer og evt. behandler jeres børn i weekenden, så burde vi kunne starte ugen uden uønskede husdyr.

På opfordring fra flere forældre, er vi nu kommet på det der facebook – Bulderby har fået sin egen facebookside. Vi vil bruge siden som et visitkort – en kort præsentation af Bulderby med sjove historier og billeder fra hverdagen. Har I ikke lyst til at der skal være billeder af jeres barn på facebook, så har vi naturligvis fuld forståelse her for – giv os bare besked så bliver de slettet.

Rend & hop og slap af
Gymnastik eller Rend & hop og slap af som det også er blevet navngivet starter op igen i næste uge for børnehave børnene. Coach Agge vil sammensætte hold efter alder, og de vil kunne ses på stue 1 og 2 i løbet af næste uge. Det vil som udgangspunkt foregå på torsdage. Det bliver sjovt, ja det gør så.

Forældre aften
Onsdag den 24. september – holder vi forældre aften. Fra 19 til ca.SDC13519 21. Vi vil fortælle og vise billeder fra året der gik, og vi vil gerne snakke med jer om kostordning i Bulderby. Derudover vil vi fortælle om vores planer om at ansætte to udviklingshæmmede i Bulderby.

Derudover bliver der også tid til at snakke med personalet og andre forældre om stort og småt.
Sidst på aftenen efter et par glas rødvin og en skive ost, skal der vælges et par forældre til forældrerådet. Det plejer at være en rigtig hyggelig aften, og vi vil gerne opfordre til at i prioriterer at komme og bruge et par timer sammen med os – så lover vi til gengæld at passe jeres børn næste dag.

Vi fik lavet lidt dato forvirring i sidste ugebrev; Vi holder kreativ uge i uge 41 – og slutter af med fernisering pindemadder og boblevand fredag d. 10. oktober fra kl. 15.

Husk at lukke lågen ordentligt! – Vi oplever desværre stadig at lågen ikke altid bliver lukket ordentligt når i går ind og ud af Bulderby. De store børn ved godt at de aldrig må gå ud af lågen, uden en voksen, men de små børn har ikke helt lært det endnu. Selvom vi hele tiden holder øje med børnene, så tager det ikke et vuggestuebarn mange sekunder at smutte ud af en åben låge. Så derfor tjek altid om du fik lukket lågen ordentligt.

Go’ weekend fra alle os i Bulderby


Ikke-kategoriseret
Comments are closed.