Uhyggelig uge

Uhyggelig uge

 

Vi slutter denne uge med et brag af en halloweenfest. Stue to har IMG_2810pyntet op, og har lavet rigtig meget uhyggeligt pynt, fundet den uhyggelige underlægnings musik frem, og bagt en meget uhyggelig grøn giftkage. Sammen klipper vi mere pynt, og udhuler græskar. Fik vi sagt at det bliver uhyggeligt?

De store børn har været på en meget spændende tur til det ny MoMu som er smart sprog for Moesgaard Museum. Det var en lang bustur, men det var det hele værd for det nye museum er ganske IMG_2788fantastisk. Vi fik kun set en del af det hele, og det vi så var meget flot. Man kunne se og opleve hvordan vikingerne havde levet, se hvad tøj og smykker de havde haft på, og i kælderen kunne man se Joans morfar – Gravballemanden. Vi spiste vores mad inden vi blev trætte og tog bussen hjem igen.

Andre har i ugens løb været på optil flere ture til Netto, for forgæves at forsøge at købe græskar – der er åbenbart stor mangel på IMG_2784græskar i år. Vi regner med næste år at starte vores egen produktion i drivhuset.

Vejret har igen været med os, og vi har været meget ude i ugens løb, Connie har bygget hemmelige huler ud af gamle duge sammen med børnene, andre har leget med alle de mange blade der igen i år er faldet af træerne. Madpakker er blevet spist ude, og humøret har været højt.

I dag siger vi farvel til Konrad, som sammen med sin familie flytter til Horsens. Han vil blive savnet. På mandag siger stue 3 velkommen til Karen, nyt vuggestuebarn og hendes familie, vi glæder os til lære dem at kende

Husk i næste uge holder forældrerådet en høstfest med forskellige aktiviteter, snobrød, presning af æblemost, og kartoffeltryk. Det IMG_2786foregår torsdag fra 14.30- 17.00. Vi regner med at se rigtig mange af jer, til en hyggelig eftermiddag sammen med jeres børn. Hvis I hjemme har en mindre æbleplantage som vi må gøre indhug i, må i meget gerne medbringe frugt til os, som vi kan bruge til mostproduktion.

Inden længe skal i stemme om i fortsat vil medbringe madpakker eller om i vil have en forældrebetalt kostordning. Afstemningen kommer til at foregå sidst i denne måned, mere materiale om dette kommer snarest

Vedlagt ugebrevet er i denne uge en orientering om ferielukning. Som noget nyt tager vi udgangspunkt i, at I ikke kommer mellem julIMG_2794 og nytår. Har i brug for pasning, vil der være fællespasning i institutionen Baobab, og for at benytte dette tilbud skal Søren have besked om, hvilke dage i ønsker pasning, samt komme og gå tider, senest fredag d. 14.11

 

Go’ weekend fra alle os i Bulderby


Ikke-kategoriseret
Comments are closed.