Julenyt

Julenyt

Kære Alle,

Nu er der ikke længe til at Bulderby går på juleferie. I næste uge er der kun pasning for de børn som er tilmeldt pasning – og der kun er personale på arbejde, så det passer med de tilmeldinger vi har fået. Har du tilmeldt dit barn til pasning, og får du ikke brug for pasning alligevel, så vil vi meget gerne vide det.

I denne uge julehygger vi fortsat, vi har skrevet et ægte old school brev til julemanden, og i dag har vi spist den helt store julefrokost, med steg, sovs sødt og surt og slutter af med risalamande. Torsdag holder vi julefest – hver for sig. Vi danser om juletræet, synger sange, julemanden kigger forbi og vi spiser æbleskiver – det glæder vi os til

I har stemt om den fremtidige kostordning i Bulderby og resultatet er nu talt op 5 gange og valgmandsstemmerne fordelt; resultatet blev at fra 1.juni 2021, så skal børnene i Bulderby spise mad leveret ude fra – det bliver spændende, og vi skal nok fortælle mere når vi har flere detaljer. 67% af de stemmeberettigede stemte for ”mad ude fra”

Vi vil gerne benytte lejlighed til at sige tak for et meget anderledes år hvor pandemi, afstand, sprit og håndvask har været en ny hver dag – vi er meget glade for at I har bakket op om de nye tiltag og hjulpet os med, at få den nye hverdag til at fungere. Vi håber vi i 2021 vender tilbage til en mere normal Bulderby hverdag.

Mange hilsner og glædelig jul

Fra alle os i Bulderby

Comments are closed.