Godt nytår
Kære Alle,
Godt nytår – vi håber at alle har haft en gode ferie med god tid til nærvær, leg, og gode oplevelser sammen. Bulderby er nu åbnet igen og alle de voksne er tilbage – undtagen Connie. Connie blev lige inden jul akut opereret og fik fjernet en svulst i nakken – en svulst som desværre har vist sig at være en kræftsvulst. Det er vi utrolig kede at, og vores tanker går til Connie og hendes familie. Vi håber på det bedste, og glæder os til at Connie bliver rask. Imens Connie er sygemeldt, så har vi Emilia som vikar, og hun er allerede faldt godt til, og har fået en rigtig god kontakt til børnene.
Der er jo desværre ingen ændringer i Corona situationen og i de restriktioner det medfører for dagligdagen i Bulderby. Mange har spurgt os om vi gerne vil have at børnene bliver holdt hjemme og her vil vi gerne viderebringe rådmanden Thomas Medoms opfordring: ”
“Jeg vil kraftigt opfordre de forældre, der har andre muligheder end at sende deres børn afsted, til at holde dem hjemme. Der er selvfølgelig mange, som ikke har den mulighed, og det er helt okay. Men alt, vi kan gøre nu for at begrænse smitten, er vigtige bidrag, så hvis man kan, så er det nu, vi har brug for, at man gør det ekstra.”