Nyt om ferie, AULA og sygdomme

Nyt om ferie, AULA og sygdomme

Kære alle,


Som vi skrev fornyeligt, så er Joan syg og det har desværre vist sig, at Joan ligesom Connie har kræft. ØV. Heldigvis er det blevet opdaget på et meget tidligt stadie, så der er gode udsigter i forhold til behandling. Vi savner Joan og Connie, og sender dem de bedste tanker og vi håber de snart bliver raske.

Alle institutioner i Aarhus har fået kommunikationsplatformen AULA. Nogen kender AULA fra skoleregi. Der er en lang række ting der gør AULA meget omstændigt at brug for personalet, og som gør at vi har valgt ikke at begynde at bruge AULA nu, hvor flere faste er syge, og hvor vi har fokus på at få hverdagen til at fungere uden dem. På sigt skal vi nok øve os i at bruge AULA, men indtil da kommunikere vi som hidtil via nyhedsbreve, snakke ved lågen, og ved møder når der brug for det – vi kan altid kontaktes hvis I har brug for en snak om stort og småt. En hjælp vi gerne vil have er, at I henter AULA app’en, får fundet jeres barn, og uploadet et vellignende profilbillede af barnet – det gør det lidt nemmere når vi skal tjekke dem ind og ud på vores system.

Vores pædagog, Laura, er blevet mor til to sunde og raske tvillinger – pigerne Sally og Vera. Stort tillykke, vi glæder os til at se dem.

Vi har siden sidst holdt Eid fest. Vi fejrede ramadanens afslutning med historier og dans, og vi klippede pynt og spiste traditionelle kager. Det var en hyggelige dag. De store børn har lavet deres egne nøgleringe, hvor Trine lærte børnene hvordan man fletter med flere snore på samme tid.

Vi har også snakket om snøvsen, universet, bier og hvepse, uret og tiden i forskellige lande. Vi taler om kunstnere og om at alle kan tegne. Vi har kigget på globussen og snakket om lande, og om forskellige frisure man kunne have i gamle dage. Vi har prøvet parykker og lavet løgnehistorier og leget ”alle mine kyllinger” på legepladsen. Alt sammen på én dag!

Vi er begyndt at få mad fra firmaet Monas.dk – det går indtil videre rigtig godt, det er ikke ”Bjarke-mad”, men det fungerer godt, er nemt at håndtere for personalet og børnene har taget godt imod det. Nu er det rugbrød alle dage, men efter ferien begynder vi at få varm mad to gange om ugen. I kan se madplaner m.m. på monas.dk.

Der ikke længe til at sommerferien står for døren, og den store ferie-kable-planlægning er ved at gå op. I år oplever vi, at mange børn kun har to ugers ferie – måske det skyldes corona-ændringer, eller at man håber senere at kunne holder ferie. Men personalet har krav på tre ugers sammenhængende ferie, og det betyder at i ugerne 28,31 og 32 vil man mange møde mange vikarer i Bulderby – vi skal nok få dagene til at hænge sammen, men det bliver med en del vikarer. Skulle man få brug for at ændre i de indmeldte ferietidspunkter, så har vi af hensyn til planlægningen brug for at vide det så snart som muligt.

Mange hilsner

Fra alle os i Bulderby

Comments are closed.