Nyt om madpakker og weekendhygge

Nyt om madpakker og weekendhygge

Så er der mad

I Bulderby spiser vi frokost sammen, og vi spiser det samme mad samme. Vi får rugbrød mandag, onsdag og fredag – tirsdag og torsdag får vi varm mad. Vi har god tid til at spise, vi får talt sammen om det vi spiser og om alt andet mellem himmel og jord, om mormors nye hund, julegaverne, og om hvem der er her og hvem der er syge. Måltidet er et vigtigt samlingspunkt og det nyder vi. Om eftermiddagen spiser vi medbragte madpakker, og der forsøger vi at skabe samme gode stemning som til frokosten, men her skal vi også hjælp børn der lige er vågnet med at få tøj på, og sende de først børn ud ad døren.

De medbragte madpakker er meget forskellige, og vi har stor tiltro til at I giver jeres børn det med, som I tænker jeres barn skal spise – men den gode madpakke behøver ikke indeholde smoothie, yoghurt, emballerede pølser. En god madpakke er også en flad rugbrød med leverpostej, et stykke agurk, et halvt æble og lidt nødder. Begge dele er helt ok – man skal bare ikke tænker man skal købe sig fattig i madpakke indhold for at gøre det godt nok.

Vi ønsker ikke at være madpakkepoliti, men vi vil gerne opfordre til at kage (f.x. chokolade kiks), slik, mælkesnitter, sukker sødede yoghurter og chips kun undtagelsesvis er gæster i madpakken – det indeholder ikke noget der gør noget godt for barnets ernæring og energi niveau, og kan skabe misundelse og situationer, hvor man kan ”købe” sig til venner ved at dele sine lækkerier med andre. Det mad børnene har med bestemmer de selv over til måltidet, og vi hjælper ikke med at noget skal spise før end noget andet. Børn er smarte, de starter med at spise det de bedst kan lide, for så har de jo altid det næst bedste tilbage.

Det er dejligt at børnene selv har en drikkedunk med, så kan de selv, uden at skulle i køkkenet, tage en tår vand når tørsten melder sig. Men kun vand – ikke juice og saft.

For tiden oplever vi, at rigtig mange børn er helt utroligt trætte om mandagen. De er uoplagte, søvnige og får ikke rigtigt noget ud af dagen. En opfordring her fra til jer, skal være at I skal huske at holde weekend, slappe af og være sammen. Weekenden kan godt være der hvor man tænker man skal nå alt det man ikke når i en travl hverdag – besøge familie, på shopping, i forlystelsesparker, biograf og meget mere, men børn har også brug for at slappe af hjemme, gå rundt hele dagen i nattøj, bage boller, og læse bøger i hængekøjen – og de har brug for at komme i seng til normal tid.  

Mange hilsner fra alle os i Bulderby

Comments are closed.