Nyt om solcreme og personale
Kære alle,
Pyh det varmt, og vi har åbnet for vandleg på legepladsen – det svaler lidt, og bliver det ekstra varmt søger vi i skygge. I skal huske at smøre jeres børn ind i solcreme hjemme fra, så giver vi dem igen et lag ved middagstid. Skulle I have glemt give jeres barn solcreme på, så må i godt låne vores – vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe med det om morgenen.
Vi har igennem længere tid, flere år faktisk, haft kollegaer som har været langtidssyge. Det er hårdt for en lille arbejdsplads, og vi gør hver dag vores alle bedste for at få hverdagen til at hænge sammen. I farten glemme vi måske at få fortalt, hvem der arbejder i Bulderby – så her kommer lige en oversigt over hvordan vi organiseres os efter sommerferien.
I Vuggestuen arbejde Birgit, Henriette, Laura, Mahsa og Stine. Vuggestuen har i en periode fået lov til ikke at være fyldt op med børn, og vi har derfor god tid til at finde den helt rigtige afløser for Joan.
I Børnehaven arbejder Agge, Trine, Camilla og som ny ansat – Ann, en ny pædagog som starter 1.8 – vi glæder os til at lære hende at kende. Om eftermiddagen vil man i børnehaven to gang om ugen kunne møde Leila og Christian som er vores eftermiddagshjælpere. Julie som har været i Bulderby i praktik, stopper til sommerferien, og det samme gør Bjarke. En kæmpe tak til dem for at have hjulet os – det sætte vi meget stor pris på.
I aften holder vi afdansningsbal, hvor de kommende skolebørn i Bulderby er til fest i Sørens have – med pænt tøj, dans, pizza, bål og hygge – det er en fantastisk tradition, som alle glæder sig meget til
Inden længe begynder de først børn at holde sommerferie – vi ønsker alle en rigtig god ferie, og husk ferie behøver ikke være rejser og store oplevelser – ferie er også cykelture på vejen, vandkamp i haven, skovtur, bage boller, og gå i nattøj hele dagen.
Mange hilsner
Fra alle os i Bulderby