Jul og fødselsdage
Vi minder om at sidste frist for at tilkendegive behov for deltagelse i fællespasning i forbindelse med lukkedagene mellem jul og nytår (27-29 december er fredag d. 17.11, og skal ske ved henvendelse til søren. Høre vi ikke fra jer, regner vi med at I holder fri.
I ugen op til jul er Bulderby åbent som normalt, men vi ved af erfaring at mange plejer at holder fri. Af hensyn til planlægning af personalets mødetider og indkøb af mad, vil vi rigtig gerne vide om I kommer eller holder fri. Giv gerne besked om dette på stuerne.
Hvordan er det nu lige det er med fødselsdage?
Fødselsdage skal fejres og det bliver de i Bulderby, det er plads til at gøre det forskelligt på stuerne, men det der er vigtig for os er, at fødselaren oplever at være i centrum og får en god dag. Ved fødselsdag glæder mad-politikken som siger at det er ok at have en sød/usund ting med. Ikke mere. Vi opfordrer til at holde det medbragte på et helt almindeligt niveau, og vi synes boller, frugt og juice er lige så godt som store kager.
Vi tager gerne hjem til fødselsdage, når det er praktisk muligt. Vi deltagere ikke i fødselsdage på McDonalds, i Legelandet eller lignende. Vi kommer ikke til ”hjemme” fødselsdage, hvor ikke alle stuens børn er inviteret. Vi opfordrer til, at man ikke holder private fødselsdage for udvalgte børn, det udfordrer fællesskabet når nogen få deler fællesoplevelser ikke alle har været en del af.
Vi synes det er bedste at holde fødselsdage om formiddagen, for stuen. I særlige tilfælde kan vi aftale at fødselsdage bliver om eftermiddagen. Der kan være praktiske hensyn der gør at vuggestue og børnehaven griber opgaven an på forskellige måder.
Hvordan en fødselsdag afholdes, aftales altid med personalet på stuen
I dag gør vi klar til den store halloween fest i morgen, det glæder vi os til – hvis lysten er til det, så kom gerne udklædt. Vi hygger, maler ansigter, udhuler græskar, spiser kager og meget andet (u)hyggeligt
Mange hilsner
Fra Alle os i Bulderby