Nyheder, nu uden sne
Så er den fine hvide sne blevet udskiftet med regn, mudder og gråvejr – vi får det bedste ud af det, mens vi tester om Gore-Tex virkeligt er så vandtæt som de påstår, og drømmer om sol og grønne blade på træerne på legepladsen.
Legepladsen som igen i år bliver fornyet og opfisket men jeres hjælp. I år skal vi have bygget videre på balancebanen, bygget bilehytte, legehus og meget andet. Vi skal også have bygget et nyt stort bålhus, men det får vi hjælpe til af ”rigtige” voksne.
Vi bliver lige nødt til at minde om vores lukketider. Bulderby lukker mandag kl. 16.30, tirsdag-torsdag kl. 17.00 og fredag igen kl. 16.30. Disse tider, er tiderne hvor vi skal lukke og låse Bulderby, men vi oplever desværre tit at børn først bliver hentet senere end disse lukketidspunkter. Vi har stor forståelse for at man kan blive forsinket og at der kan være kø, men vi henstiller til at man lægger lidt ”elastik” ind i sin planlægning, så man også når frem selvom Rema lastbilen spærre for afkørsel 47, eller at man har plan B hvis man bliver forsinket ud over lukketid.
Fastelavn falder i år den 12.2 – det går ikke for det er i vinterferien. Vi holder derfor fastelavn mandag d. 19.2. om formiddagen. Vi starter kl. ca. 9.00 hvor udklædte børn og voksne slå katten af tønden, vi lave konkurrencer og hygge os. Om eftermiddagen fra kl. ca. 14.30 er der forældrekaffe med fastelavnsboller – hvis I bager dem. Der er totalt bolle-frihed, alle slags fastelavnsboller er velkomne – meld tilbage og I kan bage så koordinere vi.
Vi får tit spørgsmål om, om man må have legetøj med hjemmefra. Det må man gerne, men vi synes det er bedst at lade være. Har man det alligevel, så er nedenstående vores tilgang til det:
I må gerne have legetøj med i Bulderby hjemmefra – så længe det er legetøj som I ikke bliver kede af, bliver væk eller går i stykker, og så længe at legetøjet overholder almindelige sikkerhedsregler, dvs. at det ikke indeholder batterier, at det ikke indeholder glas eller andre ting som kan gå i stykker og blive til fare.
Og så længe det legetøj I tager med, ikke er dødirriterende for omgivelserne. En god huskeregel, er at hvis noget legetøj larmer og skaber konflikter derhjemme så gør det det sikkert også i Bulderby (blokfløjter, mundharper, pistoler f.eks.). Vi bruger ikke tid på at lede efter legetøj medbragt hjemmefra, men er der tydeligt navn på, dukker det næsten altid op igen.
Derudover skal man altid overveje, at medbragt legetøj kan være med til at fastholde barnet og, at det nogle gange er bedre for barnets muligheder for at kunne indgå i lege med andre børn ikke at skulle holde øje med sit legetøj. Tag en snak med personalet, hvis du er i tvivl.
Vi vil rigtig gerne hvis I vil hjælpe jeres børn med at holde orden i garderoberne, at I ikke opbevarer store taske og andet der fylder – det skal være nemt for barnet selv at finde det, det har brug for i garderoben. Hver fredag skal i tømme garderoberne helt, så bliver de rengjort ti weekenden.
Mange hilsner
Fra alle os i Bulderby